19-årige Tessa har været på Roskilde 17 gange: Det har dannet mig som person

Selvom Tessa Lulu Kaner kun er 19 år gammel, så er hun en af Roskilde Festivals mest garvede gæster med hele 17 deltagelser.

Urinstøv, mudder og klamme toiletter.

Det kan de fleste, der har været på Roskilde Festival, nok nikke genkendende til.

De fleste vil nok mene, at det ikke er et sted for børn. Men ikke Tessa Lulu Dall Kaners forældre.

Første gang Tessa var på Roskilde Festival var hun blot to måneder gammel. Og siden har hun været med næsten alle år, så hun i dag som 19-årig kan bryste sig af hele 17 festivaldeltagelser.

Foto: Les Kaner
Foto: Les Kaner

- Jeg var to måneder gammel, da mine forældre første gang hev mig med. Så hang jeg i babyslynge, og så har de ellers bare taget mig med hvert år, indtil jeg blev 15 år gammel, fortæller Tessa Lulu Dall Kaner med et smil på læben.

Tessas mor og far arbejder begge som fotografer, og tog hende med på skulderen i fotograven foran Roskilde-scenerne, når de skulle på arbejde.

Mest mors idé

- Jeg tror, at det meget var min mor, der var fortaler for, at jeg skulle med på Roskilde. Og jeg tror det var for, at jeg skulle få det der kulturchok, men også få oplevelsen af at møde mennesker i nogen andre tilstande end den, jeg var vant til, siger Tessa Lulu Dall Kaner.

Tessa bor i dag i Hellerup med sine forældre.

Foto: Les Kaner
Foto: Les Kaner

- Jeg har mange gange – af mine veninder eller deres forældre – fået at vide, at det er helt absurd, at mine forældre har taget mig med. Og at Roskilde slet ikke er et sted for små børn. Men altså der er jo ikke så meget andet end at sige, at jo det er et sted for børn, siger Tessa Lulu Dall Kaner og forsætter:

- Jeg har haft det sindssygt fedt, selvom jeg har været rigtig lille, og ikke har opfattet alt, hvad der er foregået rundt omkring mig.

Perspektiv på dagligdagen

Tessa har kun misset to år på Roskilde Festival. Det var da hun var 15 og 17 år gammel.

Så man kan roligt sige, at hun begår sig mere vant på festivalen end andre, måske ældre, gæster.

- Jeg tror Roskilde har dannet mig som person, og jeg har måske et lidt bredere spektrum for, hvem folk er – eller et større perspektiv på de mennesker, der findes i verden, siger Tessa Lulu Dall Kaner.

Foto: Les Kaner
Foto: Les Kaner

- Så for mig betyder det, at det er et sted, hvor der er plads til diversitet, og hvor der er plads til, at folk kan gøre, hvad de føler for, siger Tessa Lulle Dall Kaner, som slet ikke kan forestille sig ikke at skulle på Roskilde:

- Roskilde er det der pusterum, hvor folk er anerledes, og du møder noget nyt, og du kan få lov til at te dig, som du har lyst til, uden at nogen skal stå og pege fingre eller dømme dig.

I tirsdags blev Tessa student, og har indtil videre prioriteret vennerne og studenterkørsel over årets Roskilde, men håber, at kunne komme en enkelt dag på Roskilde.

- Jeg overvejer meget at købe en endagsbillet til Roskilde, hvis jeg altså kan finde en, siger Tessa Lulu Dall Kaner og forsætter:

- Den der følelse af at være i en atmosfære, hvor folk gør alt for at have det sjovt – der er ikke nogen, der vil gå imod dig eller dømme dig, fordi de også bare selv stemmer for, at de og alle andre skal have en fed tid.

Foto: Les Kaner
Foto: Les Kaner

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik