19-årig tilstår knivstikkeri i København

En ung knivstikker meldte tirsdag sig selv på Station Bellahøj i København.

Sammen med sin advokat og sin mor troppede en 19-årig tidligere straffet mand fra Helsingør tirsdag formiddag op på station Bellahøj i København for at tilstå et knivstikkeri på Nordhavnen i København om morgenen den 2. august.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Den 19-årige blev straks anholdt og han er sigtet for grov vold. Ifølge hans advokat har den unge mand tilstået at have stukket en mand i 30erne tre gange med en kniv under en technofest på Nordhavnen.

Offeret slap med livet i behold. Den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag formiddag med krav om varetægtsfængsling.

Den 19-årige fra Helsingør er tømrerlærling, men har ingen læreplads for tiden. Han har tidligere været i konflikt med ordensmagten senest i forbindelse med bandekonflikten i Helsingør tidligere på sommeren. Ifølge Helsingør Dagblads oplysninger trak den 19-årige kniven mod manden og stak ham, efter at den sidstnævnte under et håndgemæng havde hamret en mursten ind i hovedet på ham.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik