19-årig fængsles efter knivstikkeri i Husum

Tre dage efter et knivstikkeri i Husum er en 19-årig mand fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren har besluttet at varetægtsfængsle ham i fire uger.

Han er mistænkt for at have medvirket til knivoverfaldet og er sigtet for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Det skriver Ekstra Bladet.

Det var to mænd på 28 og 31 år, der blev såret af knivstik i Husum i København tirsdag.

Den 19-årige nægtede sig skyldig i sigtelsen og afgav efterfølgende forklaring bag lukkede døre, skriver Ekstra Bladet.

Onsdag oplyste politiet, at man ledte efter tre mænd efter voldsepisoden.

Det ene offer blev ramt af to knivstik, mens den anden mand blev ramt en enkelt gang. De blev stukket i nederste del af brystet, i lænden og i en balle.

Ingen af dem var i livsfare.

- Der opstår noget uoverensstemmelse på Frederikssundsvej ud for nummer 312. Det fortsætter så over i Gadelandet, hvor de to mænd bliver stukket med kniv, sagde Henrik Vedel, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, tidligere.

Vidner til episoden har fortalt politiet, at omkring seks personer deltog i overfaldet på mændene, og at de efterfølgende løb i alle mulige retninger.

Motivet til knivstikkeriet skal muligvis søges i en stjålet bil.

- Vi arbejder ud fra, at de forurettede har fået stjålet en bil. Da de så finder den, bliver de overfaldet af denne gruppe, fortalte Henrik Vedel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik