Venstre kupper De Konservative i Allerød Kommune

Borgmesteren hedder nu John Køhler og kommer fra Venstre. Erik Lund (K) står tilbage med en lang næse.

Selvom De Konservative blev Allerød Kommunes helt store højdespringer i vælgeropbakningen siden sidste valg, står partiet og den genopstillede borgmesterkandidat Erik Lund nu tilbage med en lang næse.

Læs også: Spillet er ikke slut i Allerød

De Konservative bliver ellers det parti i Allerød Kommune, der kan sætte sig på flest af de 21 pladser.

Venstres fire mandater er imidlertid nok til, at John Køhler kan samle de øvrige indvalgte partier under sig i en stor alliance, der kun sætter Konservative og de to lokallister Blovstrød Listen og Det Nye Allerød uden for, skriver Allerød Nyt.

Læs også: Han er Danmarks mest utroværdige politiker

Venstre med borgmesterkandidat John Køhler i spidsen gik tilbage med 2,0 procent til 16,8 procent af stemmerne og bevarer deres fire mandater, mens De Konservative fik en fremgang på 7,7 procent til 26,7 procent af stemmerne og løber med seks mandater.

Køhler og Lund har tidligere haft stoledans i borgmesterkontoret i Allerød Kommune.

Denne gang var der ellers ifølge lokalavisen Allerød Nyt givet håndslag mellem de to borgerlige partiers borgmesterkandidater på, at den af de to kandidaters partier med størst vælgeropbakning skulle få en borgmester fra egne rækker.

Den brede konstitueringsaftale ser foreløbigt ud til at give Miki Dam Larsen posten som 1. viceborgmester. Han og Socialdemokraterne fik lige som Venstre fire mandater.

Kampen om borgmesterkæden er dog endnu ikke afsluttet, hvis man skal tro forsker og kommunalvalgsekspert Kasper Møller-Hansen, som DR København har talt med.

- Det er tydeligt, at Erik Lund er vred over, at han er blevet stukket i ryggen. Han og De Konservative vil forsøge muligheder på kryds og tværs i de næste par uger for at skaffe et flertal bag sig.

- Det er lidt sjovt, at der en underskrift, men det er først når byrådet mødes at den endelige aftale ligger på plads. Og derfor er der altså god tid til at man kan lande en anden aftale inden da, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik