KOMMUNAL OG REGIONSRÅDSVALG 2017 Gå til valg forsiden

1813: "Den politiske kultur har ødelagt forhandlingerne"

07:51

Det er snart fire år siden, at borgerne i Region Hovedstaden gik fra vagtlægeordning til akuttelefonen 1813. Men 1813 er meget langt fra målet og der er i sær problemer med at rekruttere læger med den rette uddannelse.

En akuttelefon, der på fjerde år ikke opfylder sine mål - spidskandidaterne i Region Hovedstaden efterlyser kvalificeret arbejdskraft.

Nytårsnat 2014 gik akuttelefonen 1813 i luften og afløste den gamle lægevagtsordning. Men kritikken er siden haglet ned over akuttelefonen, der efter fire år lever akuttelefonen stadigvæk ikke op til sin målsætning om, at 90 procent af patienterne skal igennem inden for de første tre minutter.

Indtil videre har det svinget mellem 24 og 70 procent, og Rigsrevisionen har på den baggrund udtalt kritik af ventetiderne for at komme igennem på 1813. 

Ventetider hos 1813

1813: 70 procent af patienterne kommer igennem inden for tre minutter.
Vagtlægeordningen: 88% af patienterne kom igennem inden for tre minutter.

Målet for 1813 er at 90% skal igennem indenfor tre minutter.

Mangler kvalificeret arbejdskraft

I den gamle ordning var det praktiserende læger, der tog telefonen, men nu besvares 74 procent af alle opkald af sygeplejersker, der har mulighed for at viderestille til læge.

Men hvor lægerne før var uddannet til netop den type opgaver, viser en aktindsigt fra DR, at kun hver 3. læge hos 1813 har speciale i almen medicin.

Læs også Læger: 1813 begik fejl da 17-årig dreng døde af meningitis

De praktiserende lægers organisation, PLO, mener, at 1813 risikerer at lave alvorlige fejl, hvor alvorligt syge ikke opdages, når det ikke er praktiserende læger, som sidder ved akuttelefonen.

Og den bekymring deler spidskandidaterne til Regionsrådet i Region Hovedstaden, som debatterede emnet søndag aften. 

- Vi skal have flere praktikserende læger i 1813-ordningen, og vi skal virkelig sætte ind nu for at få en aftale, siger Karin Bach, Rad. V.

Læs også Læge om 1813 efter meningitis-dødsfald: "Det bør være læger i røret"

Niels Høiby fra Liberal Alliance mener, at det kræver en indsats fra politikerne. 

- Det er den politiske kultur, der har ødelagt de her forhandlinger. Det skal vi have op at stå igen, siger han.

Christoffer Buster Reinhardt, spidskandidat for Konservative, stemmer i:

- Det handler om, at vi som politikere og region indgår i oprigtige forhandlinger med de praktiserende læger, at vi har et ønske om rent faktisk at nå et mål, fordi man havde et ønske om i sin tid at fyre de praktiserende læger fra den gamle vagtlægeordning, siger han under søndagens debat. 

Læs også Mere kritik af udskældt akuttelefon

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Soc.dem., forsvarer dog 1813-ordningen: 

- Det, der er vigtigt, er, at vi har fået én indgang, ventetiderne er faldet markant og folk bliver sendt det rigtige sted hen i systemet, vi følger op på kvaliteten. Alle andre lægevagter i Danmark udgør en 'blackbox,' hvor vi ikke kender kvaliteten af dem. 

Alle disse emner og flere til diskuterede spidskandidaterne for regionsrådsvalget. Du kan se hele debatten øverst i artiklen, og du kan finde alle debatterne her, hvor du også kan læse mere om alle de kandidater, der stiller op til Regionsrådet.

Fakta om akuttelefonen 1813

* I Region Hovedstaden besluttede politikerne i 2013 at indføre et samlet visiteret akutberedskab med virkning fra 1. januar 2014. Beredskabet bestod i akuttelefonen 1813.

* Borgere skal ringe til 1813, når de har brug for hjælp uden for egen læges åbningstid, og hvis de har brug for at tage til akutmodtagelsen.

* Intentionen var at skabe et sammenhængende system og begrænse antallet af folk, der selv henvender sig på akutmodtagelser. Det skulle også nedbringe de ofte lange ventetider på akutmodtagelserne.

* Men akuttelefonen fik ikke en god start. Målsætningen var, at 90 procent skal have en medarbejder i røret, inden der er gået tre minutter. Desuden skal alle opkald være besvaret indenfor ti minutter.

* Men andelen af opkald, der er blevet besvaret inden for målsætningen, har svinget meget, konstaterer statsrevisorerne. Mangel på sygeplejersker og dårlig bemanding har været årsagen.

* Akuttelefonen modtager cirka 924.000 opkald årligt. Udgifterne var sidste år på 172 millioner kroner.

Kilder: Statsrevisorerne, Region Hovedstaden, Ritzau.