18 meter høj støjvold sikrer ro og sjov: "Du kan kælke på den"

Når Ringstedbanen står færdig i 2018, kommer beboere ved Havetoften i Taastrup ikke til at høre noget til den. For i dag blev en 18 meter høj støjvold nemlig indviet.

En naturpark i læ af en lydisolerende støjvold blev i dag indviet i Taastrup. Den skal være med til at fjerne den støj, der kommer til at være i forbindelse med den nye jernbane.

Udover dens praktiske funktion har borgerne i Høje-Taastrup kommune bestemt, at den enorme jordvold skal danne læ for et perfekt udflugtssted.

quote Nogle ville gerne have en legeplads. Spejderne ville gerne have et shelter. Så på den måde er de med til at bestemme, hvad de gerne vil have herude.

Claus Dahl, parkchef, Høje-Taastrup Kommune

Omkring jordvolden er der åbnet en naturpark op med legepladser, bænke og kanoudlejning til de naturglade gæster. 

Ifølge Claus Dahl, der er parkchef i Høje-Taastrup Kommune, er det en meget anderledes støjvold netop på grund af dens mange funktioner.

- Det er noget, der er spændende at se på, og den kan bruges. Du kan gå på den, du kan få en god udsigt og kælke på den, fortæller han. 

Byens borgere bestemmer 

Legepladsen her er et af de tiltag, borgerne selv har været med til at vælge.
Legepladsen her er et af de tiltag, borgerne selv har været med til at vælge.
Foto: Jan Christiansen / TV 2 Lorry

Borgerne har selv kunne komme med ønsker til området. Det har de gjort både på Facebook, i såkaldte fokusgrupper og i en lille skurvogn, der har stået i området op til byggeriet.

- Nogle ville gerne have en legeplads herude. Spejderne ville gerne have et shelter. Så på den måde er de med til at bestemme, hvad de gerne vil have herude, siger Claus Dahl, parkchef, Høje-Taastrup Kommune. 

I dag kunne de så klippe snoren til et område, der gør sig udsædvanlig godt i snevejr.

Parkchef i Høje-Taastrup kommune, Claus Dahl, er nemlig ikke bleg for at prale af at storkøbenhavns sjoveste kælkebakke nu er den 18 meter høje jordvold i Taastrup. 

- Selv mountainbike-rytterne kommer her, når de skal træne lidt op og ned ad bakkerne. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik