18-årig mand anholdt for knivstikkeri

Manden er sigtet for at stikke en 20-årig mand med en kniv i maven, da to grupper af unge stødte sammen i Kokkedal. Det oplyser Nordsjællands Politi.

- Offeret er 20 år. Han er uden for livsfare, det siger Palle Jørgensen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi i Helsingør.

Politiet har tidligt søndag morgen anholdt en 18-årig mand i sagen.

- Han blev anholdt på sin bopæl og bliver sigtet for kvalificeret vold, hvis anklageren ikke vælger at lave det om til drabsforsøg, siger Palle Jørgensen.

Vagtchefen ved ikke, hvor mange unge, der var til stede under sammenstødet.

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør klokken 13.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik