18-årig stukket i overkroppen i Lyngby

En ung mand er kørt på hospitalet, efter at han søndag aften blev stukket - formentlig med en kniv - i Lyngby.

En 18-årig mand er søndag aften blevet stukket ned ved Lundtoftegårdsvej i Lyngby nord for København.

Det oplyser Nordsjællands Politi, der fik anmeldelsen klokken 22.38.

- Han er formentlig blevet stukket en enkelt gang og formentlig blevet stukket med en kniv, siger vagtchef Henrik Alstrup.

- Men vi har endnu ikke fundet noget gerningsvåben, siger han.

Offerets tilstand er ukendt, men han var vågen, da han med en ambulance blev kørt på Rigshospitalet.

Politiet er sent søndag aften endnu ikke på sporet af nogen gerningsmænd.

- Vi er i øjeblikket til stede derude, og vi har afspærret et parkeringsareal, som vi vil afsøge med hunde.

- Men vi har ikke noget om en gerningsmand eller gerningsmænd, og vi har ikke kunnet få afhørt den forurettede på grund af hans tilstand, lyder det fra vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

Der er intet, der tyder på, at episoden var banderelateret, oplyser politiet.

Den 18-årige mand bor i Lyngby ved området omkring Lundtoftegårdsvej, hvor blandt andet Danmarks Tekniske Universitet ligger.

/ritzau/

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik