17 væbnede røverier på fire måneder i Roskilde-området

Politiet beder offentligheden om hjælp til de mange sager.

17 væbnede røverier har der været omkring Roskilde siden 20. oktober sidste år.

Tirsdag aften gik det ud over Spar på Holbækvej, skriver DAGBLADET Roskilde.

I langt de fleste tilfælde er det gået ud over mindre forretningsdrivende. Mest af alt Dagli Brugsen og Netto som tegner sig for henholdsvis seks og fire af røverierne.

Dertil kommer yderligere tre røverier mod dagligvarebutikker og de sidste tre, som er mod en tankstation, et pizzeria og Harald Nyborg.

En eller to gerningsmænd

Midt- og Vestsjællands Politi beder offentligheden om hjælp til de mange sager. De mener, at der er tale om kun en eller to gerningsmænd.

- Signalementer, fremgangsmåde, tidspunkt, valg af butikstype får os til at konkludere det, siger efterforskningsleder Otto Storm fra Midt- og Vestsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik