- Jeg var langt nede. Jeg ønskede ikke at blive førtidspensionist. Jeg græd og følte mig som et socialt tilfælde, siger han.
Med hjælp fra 3F Midt- og Østsjælland har den tidligere kloak- og vejarbejder nu fået en erstatning på 1,7 million.
Erstatningen har hjulpet på humøret, men Jan Brodka savner sit arbejde.
- Når jeg kan dufte jorden her om foråret, så ville jeg ønske, at jeg skulle stå tidligt op og gå på arbejde. Inderst inde håber jeg også, at jeg engang kan gå på arbejde igen, siger han.