17-årige skal lave aftaler efter dom

17-årige skal fremover huske at få lavet en særlig aftale med arbejdsgiveren, hvis de bliver fyret, lige inden de fylder 18 som f.eks. flaskedrenge og bagerjomfruer.

Det siger HK Handel til P4 København efter en dom i Østre Landsret, som blåstempler at fyre en medarbejder, fordi han fylder 18 år og derfor skal have voksenløn.

Sagen drejer sig om den på det tidspunkt 17-årige John Hammerdorf, som blev fyret fra Irma i Roskilde en uge inden, han skulle have voksen-løn.

Det måtte Irma altså gerne ifølge Østre Landsret, men HK Handel vil anke dommen til Højesteret

Og derfor skal alle 17-årige, som fyres lige inden myndighedsalderen, kontakte deres fagforening, som så laver en såkaldt suspensions-aftale med arbejdsgiveren.

Den skal så bruges, efter at Højesteret har talt, siger faglig chef i HK Handel Kim Jensen:

- Dvs. en aftale om, at sagen afventer en endelig afgørelse af sagen fra Roskilde ved den højeste instans. Hvis vi så får medhold der, hvad vi selvfølgelig forventer, så kan man få en erstatning for uberettiget afskedigelse, siger Kim Jensen til P4 København.

Og det er nemt at finde ud af, hvem der fyrer 17-årige på grund af den fremtidige løn som 18-årig.

Det siger faglig chef Kim Jensen.

- Vi kender de virksomheder, der har som tradition at opsige folk, og det står også i nogle ansættelseskontrakter, så det kan vi nemt gennemskue, siger Kim Jensen.

Der er allerede indgået suspensionsaftaler for de 17-årige i Fakta.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik