17-årig jages for skud mod dement

Politiet mener at vide, hvem der i juni måned affyrede 12 skud med en softgun-pistol i ansigtet på en 65-årig dement mand i Hundige. Politiet efterlyser en 17-årig dreng, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi mangler at snakke med en lokal 17-årig dreng, som vi tror var ham, der affyrede pistolen, siger politiinspektør Magnus Andresen fra Midt- og Vestsjællands Politi og fortæller, at politiet mener, at han er på ferie i udlandet.
Den 65-årige, der blev overfaldet, har det i dag bedre og har ikke fået mén efter overfaldet.
- Han siger, at han har det fint nok, men at han stadig ikke forstår det. Han havde ikke ventet, at noget som det her ville ske. Men han går stadig ud på egen hånd, så han lader sig i hvert fald ikke tryne af det, fortæller souschef Mie Nicolaisen fra bocentret Hedelund, hvor den 65-årige bor, til DAGBLADET Roskilde.
Samme aften på dagen, hvor den 65-årige blev skudt på, blev også to gademedarbejdere fra Greve Kommune beskudt med en softgun pistol, da de var på aftenarbejde i Hundige.
Det vides endnu ikke, om det er den samme dreng, der står bag de to episoder, men Greve Kommune tager sagen meget alvorligt, skriver DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik