17-årig er varetægtsfængslet for drive-by-skyderi i Helsinge

Drengen er sigtet for drabsforsøg, efter at han ifølge politiet mandag fra sin knallert skød mod et hus.

Politiet mener, at en 17-årig dreng stod bag et såkaldt drive-by-skyderi i den nordsjællandske by Helsinge mandag aften.

Her affyrede en person fra en knallert flere skud med et skydevåben mod et rækkehus på Vestergade.

Inde i huset befandt sig en 27-årig mand. Han slap uskadt fra skudangrebet, og ud over huller i murværket har kuglerne ifølge politiet ikke forårsaget skader.

Drengen blev tirsdag anholdt i sit hjem i Ramløse.

Han er sigtet for drabsforsøg og blev tirsdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør med krav om fængsling.

Her besluttede dommeren, at den 17-årige skulle varetægtsfængsles i tre uger.

Der er ikke oplysninger om, hvordan den unge mand forholder sig til sigtelsen, og hvad han har forklaret.

Politiet oplyste tirsdag, at det ikke kan udelukkes, at der er medgerningsmænd på fri fod.

Skuddene menes ifølge politiet at være afgivet fra en knallert, som blev fundet efterladt ved huset.

Motivet til hændelsen, der blev anmeldt mandag kort før klokken 21, kendes ikke.

- Det kan skyldes nogle uoverensstemmelser i det lokale miljø. Måske om gæld i forbindelse med hashhandel, sagde vagtchef hos Nordsjællands Politi Martin Tang mandag aften.

Hvilket våben gerningsmanden benyttede, ønsker politiet ikke at komme nærmere ind på.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

Retten i Roskilde

Bedrog svage og ældre for millioner: Mand fra Greve fængslet

Lucas Kragh Christiansen

Politiet efterlyser igen mistænkt med nyt foto fra efterforskningen

Magnus Buhl Hansen

playMagnus Buhl Hansen blev dræbt af vanvidsbilist på Langebro - retssagen er udskudt

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere