Foto: Local Eyes

1 af 2

Nye billeder: 17-årig anholdt for drive-by-skyderi

Politiet mener, at en 17-årig dreng stod bag et såkaldt 'drive-by-skyderi i Helsinge mandag aften.

Her affyrede en person på knallert flere skud med et skydevåben mod et rækkehus.

Læs også: Drive-by shooting: Knallertkører skød mod privat hjem

Rækkehusets ejer, en 27-årig mand, befandt sig i huset, da der blev skudt mod det, men slap uskadt fra skudangrebet.

Drengen blev ifølge pressekoordinator ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, anholdt tirsdag i sit hjem i Ramløse. 

Den 17-årige forventes at blive fremstillet i et grundlovsforhør senere tirsdag. Her vil anklagemyndigheden sandsynligvis anmode om lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

00:18 Luk video