Lars Løkke Rasmussen og ministerstaben på Nørrebro. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

16 boligområder stemples som hårde ghettoer

I nogle områder af Danmark kommer der til at gælde særlige regler for børn, og for hvem der kan flytte ind.

Regeringens udspil til bekæmpelse af parallelsamfund har overskriften "Ét Danmark uden parallelsamfund".

Men det ene Danmark bliver et land, hvor der reelt set kommer til at gælde fire forskellige sæt regler på udvalgte områder:

Et for landets villakvarterer, landsbyer og helt almindelige etagebyggerier og rækkehuse. Et for såkaldt udsatte boligområder. Et for ghettoområder. Og et for "de hårdeste ghettoområder."

Læs også Ups: Venstre brugte populært hotel til ghettokampagne

For eksempel for kontanthjælpsmodtagere har sondringen mellem de forskellige boligområder betydning. De kan frit bosætte sig i de tre første typer af områder. Men flytter de ind i de hårdeste ghettoer, sættes deres kontanthjælp ned på niveau med integrationsydelsen.

Børn, der bor i et udsat boligområde, en ghetto eller en hård ghetto, skal bestå en sprogprøve for at rykke op fra børnehaveklassen til 1. klasse. Mens børn i resten af landet ikke skal.

Gennemgribende forandringer

Overordnet set lægger regeringen op til "gennemgribende fysiske forandringer" af de områder, der betegnes som ghettoer. Mens der i de udsatte områder skal sættes forebyggende ind.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har gennem længere tid forklaret, at det efter hans mening er nødvendigt at have forskellige regler, hvis man skal parallelsamfundene til livs.

- Jeg er nået til den erkendelse, at der er brug for en langt mere præcis indsats. Hvor vi ikke generer samtlige danskere i hele Danmark. Men sætter ind de steder, hvor problemerne er størst. Og kun dér, sagde han i sin nytårstale i år.

Læs også Fra ghetto til godt boligområde: Navneforandring ændrede alt

Regeringen definerer socialt udsatte boligområder som bebyggelser på mindst 1000 personer, der lever op til to af fem kriterier. Det er de samme kriterier, som gælder for den nuværende ghettoliste.

Men for at komme på den skal et boligområde leve op til tre af fem kriterier. Konsekvensen er, at 57 boligområder i Danmark betegnes som socialt udsatte.

For at blive kaldt en ghetto i regeringens nye definition, skal et område som hidtil leve op til tre af de fem oprindelige ghettokriterier.

Men derudover kan et område også kaldes en ghetto, hvis mere end 60 procent af beboerne er indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund.

Læs også Kritik af regeringens ghettoliste: Bygger på gamle tal

På den måde når regeringen frem til, at der er 25 ghettoer i Danmark i dag. Da den seneste ghettoliste blev offentliggjort i december, var der 22 boligområder på listen.

16 af ghettoerne betegnes som "de hårdeste ghettoområder". Det er boligområder, der har været på ghettolisten de seneste fire år.

/ritzau/