16-årig pige sad fast i bundløs mose

Under en løbetur i Teglstrup Hegn i Helsingør sad en pige fast i en "bundløs" mose. Redningsfolk måtte hjælpe hende fri.

En løbetur i skoven onsdag eftermiddag endte med en større redningsaktion for en 16-årig pige i Helsingør.

Pigen var ude at løbe i Teglstrup Hegn, og undervejs på turen ville hun løbe over noget, der lignede en mark. Hun var nemlig ikke klar over, at der gemte sig en mose i området. Hun sank i, og stod i dynd til livet, og lige meget hvor meget hun prøvede, kunne hun ikke selv rykke sig fri. 

Det skriver Helsingør Dagblad. 

Heldigvis havde hun sin telefon med, og da hun opgav at komme op ved egen hjælp, ringede hun til alarm 112. 

Sad fast i 30 minutter

Pigen kunne ikke give alarmcentralens medarbejder eller politiet en præcis beskrivelse af, hvor hun befandt sig, så det tog noget tid, før redningsmandskabet fandt frem til hende. 

Det lykkedes dem først og fremmest at finde frem til hende på baggrund af oplysninger fra hendes mobiltelefon. 

Da de kom frem til hende, lagde de et bræt ud til hende, så hun kunne holde fast, mens redningsfolkene trak hende ind på fast grund, skriver Helsingør Dagblad. 

I 30 minutter nåede hun at sidde fast i det forræderiske mosehul i silende regn, så hun frøs og var gennemblødt, da hun blev reddet. Fysisk var hun i nogenlunde god behold, men det havde været en traumatisk oplevelse for hende at være fanget i mosehullet, skriver Helsingør Dagblad.

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik