16-årig knivstikker kræves fængslet for drabsforsøg

Politiet kræver en 16-årig dreng fængslet for drabsforsøg, efter at han stak en dreng med kniv under skænderi.

Et skænderi mellem to drenge på 14 og 16 år på behandlingsstedet Stutgården i Hillerød endte mandag med, at den 16-årige stak den anden dreng i nakken med en kniv.

Nu kræver Nordsjællands Politi, at drengen bliver varetægtsfængslet for drabsforsøg. 

Det oplyser politiet til Ritzau under et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød tirsdag. 

Det blodige overfald skete mandag klokken lidt over ti på bostedet Stutgården i Hillerød, hvor begge drenge bor.

På Stutgården bor blandt andet unge med adhd og forskellige former for adfærdsforstyrrelser.

TV 2 Lorry talte mandag aften med lederen af Stutgården i Hillerød.

Politiet har fundet den kniv, der blev brugt.

Efter knivstikkeriet forsvandt den formodede gerningsmand fra stedet. Politiet ledte efter ham, men i løbet af eftermiddagen vendte han af egen drift tilbage til Stutgården, hvor han blev anholdt klokken 15.19.

Behandlingshjemmet huser 22 børn og unge i alderen 5-18 år.

Henrik Suhr ønsker ikke at oplyse, hvad den 16-årige har fortalt politiet, eller hvordan han forholder sig til sigtelsen for drabsforsøg. Grundlovsforhøret finder sted klokken 13.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik