16-årig dreng stukket med kniv på togstation i Valby

Det endte med et knivstik, da to grupper lørdag stødte ind i hinanden i København. Offer er uden for livsfare.

En 16-årig dreng er lørdag aften blevet stukket med en kniv i et slagsmål på Ny Ellebjerg Station i Valby.

Drengen er blevet stukket en gang på kroppen bagfra. Han er til behandling på hospitalet og ikke livsfare.

Det oplyser den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen fra Københavns Politi. Han fortæller, at det var to grupper, som stødte ind i hinanden, og der var skub mellem grupperne forud for det ene knivstik.

- Det er lidt svært at sige, hvad optakten er til det. Men umiddelbart er det to grupper - vores forurettede og en anden gruppe - og så opstår det her knivstikkeri på perronen, siger efterforskningslederen.

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 19.20.

Ingen er endnu anholdt i forbindelse med knivstikkeriet.

Men politiet har overvågning fra stedet, som gennemgås, oplyser Kenneth Jensen.

- Vi har ikke nogen gerningsmand anholdt endnu, men vi har fået noget godt overvågning derfra, som vi nu arbejder med, siger han.

Efterforskningslederen tilføjer desuden, at der ikke er tale om et banderelateret overfald.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik