153.000 har været i Østre Gasværk Teater i år

Især Jordens Søljer har været den helt store publikumsmagnet.

Der har været masser af gæster i Østre Gasværk Teater i 2016.

153.000 har lagt vejen forbi for at se teatrets forestillinger.

Det oplyser teatret selv i en pressemeddelelse.

De store trækplastre har været forestillinger som Jordens Søjler, Shu-bi-dua - the Musical og Cykelmyggen Egon møder Tommelise.

Sidstnævnte har 20.000 publikummer været inde og se.

Jordens Søjler på Østre Gasværk Teater
Jordens Søjler på Østre Gasværk Teater
Foto: Dennis Westerberg

Men det er især Jordens Søljer, som har fyldt teatret. 

Jordens søjler er bygget over forfatteren Ken Folletts populære fortælling, hvor rammen er opførelsen af en katedral i 1100-tallet.

Forestillingen har været udsolgt siden den havde premiere - faktisk var det verdenspremiere - den 12. oktober. 

- Det er helt forrygende. Vi sælger nu lige så mange billetter som i ugerne lige efter verdenspremieren på Jordens Søjler - her mere end to måneder senere. Det er helt usædvanligt. Det ser ud til, at vi inden længe runder 70.000 solgte billetter, og der er efterhånden kun få pladser tilbage, lyder det fra Østre Gasværk Teaters direktør, Pia Jette Hansen.

Jordens søjler spiller til og med den 22. januar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik