En kold aften i 2018 udviklede sig dramatisk, da Olivia Winther fra Greve og to andre piger sammen gik ned på perronen på Valby Station.
Den 30. december fulgtes pigerne hjemmefra en fælles veninde, hvor de havde været til en rolig ”pre-nytårsaften” med hygge og snak. De gik hen mod Valby Station for at tage hjem. Men da de når ned på perronen, bliver de mødt af et uhyggeligt syn.
Der står nemlig en ung kvinde på skinnerne.
Der var ingen tvivl. Hun ville gerne køres ned af toget
I det fjerne kan Olivia høre fnisen. Hun drejer hovedet og ser nogle mennesker stå på den anden side af perronen. De fniser og peger – på kvinden.
Olivia fokuserer igen sin opmærksomhed på kvinden, og trods lyden af de fornøjede mennesker, begynder alvoren at gå op for hende.
- Vi gik i panik, for vi kunne se, at det her er alvorligt. Der står en ung kvinde på togskinnerne, og det lignede nærmest, at hun er på min alder. Og der var ingen tvivl. Hun ville gerne køres ned af toget, siger 15-årige Olivia.
Og med det, går pigernes redningsaktion i gang.
”Kom herop”
De tre piger begynder at tale til kvinden på skinnerne. Pigerne begyndte med et ”hej” og ”hvad hedder du?”, men kvinden svarer ikke, og hun står stadig urokkeligt på skinnerne.
Vi vidste jo ikke, om vi skulle se hende blive kørt ned
”Er du okay?” spørger de kvinden, men stadig intet svar. Så pigerne begynder at blive mere direkte. Olivia råber ting som ”gå væk derfra”, ”det er ikke det værd” og ”du kan altid få hjælp”. Men det hele hjælper lige lidt. Pludselig kan et tog ses i det fjerne. Toget kører på de skinner, som kvinden også står på.
- Jeg prøvede bare at holde hovedet koldt, men jeg var i panik og begyndte at ryste i benene. Vi vidste jo ikke, om vi skulle se hende blive kørt ned. Jeg blev ved med at tænke, at det vigtigste er, at vi gør noget. At vi hjælper hende, siger Olivia.
De tre piger fortsætter med at kalde og råbe på kvinden. Lokomotivføreren opdager, hvad der foregår og slår bremserne i, så toget kan stoppe, før det når perronen. Og først nu reagerer kvinden.
Jeg lyser mod toget, så lokomotivføreren forstår, at der er noget galt
Hun springer op på perronen og begynder at løbe væk fra toget og de tre piger. Hun løber hele vejen ned i den anden ende af perronen, og kravler ned på skinnerne i den modsatte retning. Her sætter hun sig ned, så hun er sværere at få øje på.
Endnu et tog
Olivia tager mobilen frem og ringer 1-1-2. Imens griber de to andre piger fat i to voksne, der har bevæget sig ned på perronen uvidende om, hvad der foregår. Imens Olivia taler med politiet begynder at andet tog at nærme sig kvinden på skinnerne.
Da Olivia får øje på toget, tænder hun lommelygtefunktionen i mobilen og begynder at signalere til togføreren.
- Jeg lyser mod toget, så lokomotivføreren forstår, at der er noget galt. Jeg tænkte, at jeg måtte prøve at få stoppet togdriften. Min hurtigste tanke var at få politiet til at stoppe dem. Men alarmcentralen vil vide, hvilket spor kvinden nu sidder på, og det har jeg svært ved at finde ud af, fortæller Olivia.
Til sidst lykkes det at få stoppet togdriften. Kvinden rejser sig op og løber endnu længere væk. De to voksne, Olivia og de to piger kan alle se kvinden, mens hun bevæger sig længere væk. Til sidst når hun ud på vejen, og det får flokken til at ånde lettet op. Nu er hun i det mindste ikke på skinnerne mere.
Det vigtigste budskab at få frem er, at man skal ikke bare står og se på. Man bliver sgu nødt til at gøre noget
En medarbejder fra DSB er også kommet til stedet, og han vælger at sætte efter hende i løb. Det er det sidste Olivia ser til kvinden.
Politiet ankommer til stedet og taler med vidnerne. De tre piger, der er noget chokerede over oplevelsen, vælger at blive på stationen og tale sammen om det, der var sket. Bagefter tog pigerne hver til sit.
Hvad skete der med kvinden?
Under hele hændelsen, der varede omkring 30 minutter, var kvinden slet ikke til at komme i kontakt med. Og netop det efterlod indtrykket af, at hun virkelig virkede til at have brug for hjælp. Derfor har Olivia haft svært ved at slippe tanken om kvinden.
- Jeg har tænkt på hende lige siden. Jeg ved jo ikke, hvad der skete med hende, eller hvordan hun har det i dag. Jeg håber, at hun har fået hjælp, og at hun har fået det bedre, siger Olivia.
Selvom mange har rost Olivia for hendes mod den aften, så har særligt et spørgsmål, hun fik stillet, naget hende.
- Nogen spurgte mig om det ikke var forkert at redde hende, hvis hun gerne ville dø. Og det har jeg tænkt rigtig meget over. Men jeg tror på, at man i sidste ende altid kan få det bedre. Hun har haft det svært, men hun må kunne få hjælp. Desuden synes jeg ikke, at en togstation skal være et sted man kan begå selvmord, for det påvirker rigtig mange mennesker, især logoføreren, siger Olivia.
Dusør og diplom for mod
Onsdag den 27. marts på Politigården skal Olivia have overrakt et diplom og dusør for hendes heltemodige gerning sammen med 13 andre personer, der på hver sin måde har leveret en indsats ud over det sædvanlige i kritiske øjeblikke.
Selvom Olivia er taknemlig for både anerkendelsen og de 1.000 kroner i dusør, så føler hun ikke helt, at hun fortjener det.
- Andre fortæller mig, hvor flot jeg handlede, men jeg har bare hele tiden tænkt, at så flot var det ikke. Så jeg føler ikke helt, at jeg har fortjent det. Jeg synes jo ikke, det var noget særligt. Det var bare det rigtige at gøre, siger Olivia, der til daglig går i 9. klasse på Hedely Skole i Greve.
Det er godt, at man tør at stoppe op og handle. I stedet for at gå væk og tænke, at andre tager sig af det
Olivias mor, Majken Due Winther er dog ikke helt enig.
- Det er nemmere at lukke øjnene i sådan en situation. Derfor er det rigtig godt, sejt, men også vigtigt at Olivia reagerer. Det er godt, at man tør at stoppe op og handle. I stedet for at gå væk og tænke, at andre tager sig af det. Pigerne tog hånd om det, og de havde mod på at gøre en særlig indsats, siger den stolte mor.
Ifølge 15-årige Olivia er det en selvfølge, at man gør, hvad man kan i sådan en situation. Og med hensyn til de mennesker, der stod og fnisede af kvinden, så mener Olivia, at de nok ikke havde forstået situationens alvor. Men hun påpeger vigtigheden af, at man står sammen i sådan en situation.
- Det vigtigste budskab at få frem er, at man skal ikke bare står og se på. Man bliver sgu nødt til at gøre noget. Og det gælder i alle situationer, afslutter Olivia.
Både Olivia Winther og de to andre piger får deres diplom og dusør, når de møder op på Politigården til dusøroverrækkelsen onsdag.
