15-årige Oliver reddede sin fars liv

Oliver Skadhauge-Jensen holdt hovedet koldt og ydede førstehjælp, da hans far fik et hjertestop. Nu er han indstillet som årets hjerteredder 2019.

Lars Skadhauge-Jensen og sønnen Oliver. Oliver reddede heltemodigt sin far, som fik hjertestop Foto: Privat

- Jeg ved ikke, hvordan situationen havde udviklet sig, hvis ikke Oliver havde været her.

Sådan siger Nina Skadhauge-Jensen om den voldsomme oplevelse, familien var ude for natten til den 16. juni sidste år.

Klokken tre om natten vågner Nina Skadhauge-Jensen i sin og ægtemandens lille soveværelse i deres bolig i Taastrup. Hun er blevet vækket af en mærkelig lyd. En lyd, der kommer fra ægtefællen Lars Skadhauge-Jensen, som ligger ved siden af. Nina konstaterer, at Lars er bevidstløs, og hun begynder at skrige og kalde på hjælp.

Jeg skulle bare have det hjerte til at slå igen.

Oliver Skadhauge-Jensen

Ninas råb om hjælp får ægteparrets to sønner på 13 og 15 år til at komme hen til soveværelset. Parrets ældste søn Oliver fornemmer hurtigt, at noget er galt.

- Min far var helt hvid, og han sagde en masse underlige lyde. På det tidspunkt tænkte jeg slet ikke. Jeg gik bare i gang med hjertemassagen, fortæller han.

Ingen puls

Familien tjekker Lars for livstegn, men der er ingen puls og ingen vejrtrækning. Oliver når ikke engang at tænke, men sætter sig instinktivt over sin fars krop, som ligger i sengen og begynder at yde førstehjælp.

Nina finder telefonen frem og ringer 112. På alarmcentralen siger de, at Nina og Oliver skal forsøge at presse Lars’ tunge ned, så de kan give kunstigt åndedræt. De prøver, men forgæves. De må nøjes med hjertemassagen og håbe, at det er nok.

En nabo og en genbo kommer familien til undsætning. Naboen og parrets yngste søn går ud på gaden for at vente på ambulancen. Imens bliver Oliver ved med at give hjertemassage.    

- Jeg havde fuldt fokus på teknikken. Om jeg nu trykkede rigtigt og hurtigt nok. Jeg blev bare ved. Jeg skulle bare have det hjerte til at slå igen, siger han.

Genboen forsøger at finde en hjertestarter i nærheden, men den ligger for langt væk til, at de kan nå at hente den, inden ambulancen når frem.

Otte minutter føltes som flere timer

Efter hvad der føles som flere timer, ankommer ambulancen. Otte minutter efter opkaldet bliver foretaget. To minutter senere ankommer også en akutlægebil. De i alt fem reddere overtager nu redningen og hiver Lars ud af sengen og ned på gulvet. Her giver redderne ham stød.

Jeg vidste ikke, om det var slut.

Nina Skadhauge-Jensen

Familien kan kun stå og se til, mens redderne i en hel time kæmper for at holde Lars Skadhauge-Jensen i live

- Jeg var i tvivl, om vi overhovedet skulle mod hospitalet, eller om det var for sent. Jeg vidste ikke, om det var slut. Der skete tusind ting i løbet af den time. Jeg begyndte at tænke, at jeg ikke vil være alene, og at drengene ikke må mangle deres far, siger Nina Skadhauge-Jensen og fortsætter:

02:30

Hyldestfest i Hjerteforeningen for alle dem, der er indstillet til årets hjerteredder 2017.

Luk video

- Men samtidig var jeg ret overbevist om, at hvis han overlevede, så ville han vågne som en grøntsag, fordi han sagde de lyde, uddyber hun.

Efter to stød og 14 minutters hjertestop vender Lars’ puls tilbage, og redderne får bragt ham til Rigshospitalet.

Vågner på et operationsbord

Først her har Lars sine første erindringer om nattens begivenheder. Lars husker, at han vågner op på et operationsbord, hvor en radiolog står ved siden af.

Han har sgu været død.

Oliver Skadhauge-Jensen

- Jeg syntes, han lignede en marsmand, kan jeg huske. Radiologen fortæller mig, hvad der er sket, og så husker jeg ikke mere. Det er først, da jeg bliver kørt væk fra intensiv, at jeg begynder rigtig at kunne huske igen, siger Lars Skadhauge-Jensen om hans første erindringer fra natten.

Først på Rigshospitalet rammer den alvorlige virkelighed Oliver. Han havde indtil nu slet ikke indset, hvor tæt han havde været på at miste sin far.

- Lægen fortalte os, at han havde haft et hjertestop, og der slog det mig: Han har sgu været død. Det var først der, at jeg blev ked af det og bange, fortæller Oliver.

Indstillet som årets hjerteredder

I dag knap otte måneder efter den forfærdelige nat har Lars Skadhauge-Jensen det godt. 

Oliver er indstillet til prisen som årets hjerteredder 2019 for hans livsvigtige handling i de afgørende minutter.

Årets hjerteredder er både en prisuddeling, men også en hyldest til alle dem, som har turde at handle i de afgørende øjeblikke, hvor en anden har fået hjertestop.

En lang række mennesker ville indstille Oliver til prisen som årets hjerteredder for hans handling, og den dag i dag har Olivers forældre svært ved at finde ord for, hvor modig deres søn var den nat i juni.  

- Det er vanvittigt, hvad han gjorde. Han var kun 15 år på det tidspunkt. Det er utroligt, at man ikke går i panik, men i stedet formår at gøre det rigtige. Det viser en kæmpe ressource, siger Lars Skadhauge-Jensen om sin ældste søn.

Olivers mor Nina, der indstillede Oliver til prisen som årets hjerteredder 2019, tilslutter sig.

- Oliver handlede på eget initiativ. Han formåede at være totalt cool, og han gjorde det, der skulle til. Jeg er sikker på, at han kunne gøre det igen, hvis han skulle, også selvom det var en fremmed, siger hun.

Oliver synes dog ikke selv, han gjorde noget ekstraordinært, og at han handlede bare, som man burde i sådan en situation.

00:34

I 2016 blev Thomas Hovmand fra Frederiksberg kåret som årets hjerteredder.

Luk video

Et stærkere bånd

Selvom oplevelsen var forfærdelig for familien, er de alle enige om, at oplevelsen har bragt dem tættere sammen. Selvom Oliver er teenager og derfor er i gang med at løsrive sig, så føler Lars, at deres oplevelse har dannet et særligt bånd mellem dem.

- Der bliver uddelt flere kram end nogensinde før. Vi er blevet mere opmærksomme på hinanden, og vi føler os mere forbundne.

Man er mere taknemlig for de chancer, man får i livet.

Oliver Skadhauge-Jensen, søn til Lars Skadhauge-Jensen

Oliver har ligesom sin far oplevelsen af, at båndet mellem dem har forandret sig.

- Før havde vi et almindeligt far/søn-forhold, men vores bånd er tættere nu. Sådan en oplevelse gør, at man værdsætter tiden med familien mere, og man er mere taknemlig for de chancer, man får i livet, siger nu 16-årige Oliver, der har færdiggjort folkeskolen.  

Oliver har kendskab til førstehjælp, fordi han har taget en bassinlivredderprøve og et førstehjælpskursus i 9. klasse.

Årets hjerteredder

Hvert år hylder Hjerteforeningen de personer, der i løbet af året har ydet genoplivning til en person med hjertestop, og vi fortæller om nogle af de personer, der er indstillet til prisen som Årets Hjerteredder.

 

Prisen er ifølge adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, vigtig, fordi den skaber opmærksomhed omkring noget, alle bør forholde sig til.  

 

- Målet er at få flere danskere til at turde reagere, når nogen falder om. Der skal komme et endnu større fokus på at træde til. Prisen for årets hjerteredder er netop med til at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af at yde førstehjælp ved hjertestop, siger hun.

 

Alle, der er trådt til ved et hjertestop det sidste år, kan indstilles til prisen. Ved et hyldest-arrangement vil tre historier blive udvalgt af et dommerpanel og en af de tre hjertereddere vil blive kåret til årets hjerteredder ved ”Hjertegalla”, som sendes på TV2 Charlie den 9. marts kl. 21.00.

 

Hvis en person får hjertestop, og der ikke ydes genoplivning, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 30. Hvis vidner træder til og yder genoplivning, overlever 1 ud af 8. For hvert minut der går uden genoplivning falder chancen for at overleve med cirka ti procent.

 

Anne Kaltofts råd er aldrig at holde sig tilbage, hvis man ser en person falde om.

 

- Man kan ikke gøre noget forkert. Det værste, man kan gøre, er, at lade være med at gøre noget, siger hun og uddyber:

 

- Mange er bange for, at personen med hjertestoppet risikerer at blive en grønsag, men der er mange eksempler på, at folk sagtens kan komme sig og vende tilbage til en normal hverdag.

 

Det er et budskab som årets hjerteredderprisen også bevidner, siger Anne Kaltoft.  

 

Hvert år får cirka 4.000 danskere hjertestop uden for et hospital.

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik