To 15-årige anholdt og sigtet for røveri og vidnetrusler

To 15-årige røvere truede to 14-årige drenge til at udlevere værdier og hævekort i Hillerød.

En indkøbstur i Slotsarkaderne i Hillerød endte søndag som et mareridt for to 14-årige  drenge fra Gilleleje.  

Lige omkring klokken 18 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at drengene var blevet udsat for røveri, oplyser pressekoordinator Henrik Suhr til TV 2 Lorry.

Drengene blev passet op af to jævnaldrende, som tvang dem ind i en passage. Her blev de truet til at udlevere det, de havde købt. Mindst en af drengene blev desuden tvunget til at udlevere sit hævekort og den tilhørende kode.

Herefter hævede de to unge gerningsmænd et kontantbeløb. Hvor stort et beløb vil politiet ikke oplyse.

Ved fem-tiden i morges kunne Nordsjællands Politi anholde de formodede gerningsmænd. To 15-årige drenge, som begge blev vækket hjemme hos deres forældre.

Ved et grundlovsforhør mandag eftermiddag blev de to 15-årige begge varetægstsfængslet frem til den 19. maj.

De kommer til at tilbringe tiden på forskellige lukkede ungdomsinstitutioner, så de ikke har mulighed for at tale sammen.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik