15-årig røvet på åben gade: Nu søger politiet to personer

En dreng på bare 15 år blev tirsdag røvet på åben gade af to unge mænd. Politiet søger nu vidner, som ved noget om mændene.

Tirsdag klokken 13.30 rykkede Københavns Vestegns Politi ud til en anmeldelse om et røveri på Carl Gustavs Gade i Taastrup.

Det fremgår af politikredsens døgnrapport.

Her var en blot 15-årig dreng på vej hjem fra skole, da han blev passet op af to unge mænd.

Den ene mand tog fat i drengens guldhalskæde, mens den anden forsøgte at spænde ben for ham.

Samtidig prøvede mændene at få fat i drengens mobiltelefon, som lå i hans jakkelomme.

Røver A:

  • 25-27 år
  • 186 centimeter høj
  • Spinkel kropsbygning
  • Iført en lyserød/hvid hue med en sort hættetrøje over
  • Han talte engelsk og et andet ukendt sprog

Kilde: Københavns Vestegns Politi

Pludselig stak mændene af, og med sig fik de kun den ene halvdel af guldhalskæden, ligesom det heller ikke lykkedes for dem at få fat i drengens mobiltelefon.

Den 15-årige kom ikke til skade under røveriet, men alligevel er sagen af en sådan karakter, at politiet nu søger politiet vidner til røveriet på åben gade.

Vidnerne kan også være personer, der har set en eller begge mænd andre steder. De to personer beskrives i de faktaboksene i artiklen.

Politiet kan kontaktes på telefon 114 døgnet rundt.

Røver B:

  • 25-27 år
  • 160 centimeter høj
  • Spinkel kropsbygning
  • Skægstubbe
  • Iført sort hue og blå vest med sportstrøje indenunder.
  • Han talte ligeledes et ukendt sprog

Kilde: Københavns Vestegns Politi


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik