15-årig fængslet for vold og taskerøveri

En dreng er lørdag blevet varetægtsfængslet for to grove episoder på Amager.

To tilfælde af gaderøverier på Amager kostede i dag en 15-årig dreng varetægtsfængsel i 11 dage, skriver Ekstra Bladet.

Det seneste tilfælde skete natten til lørdag omkring klokken 03.30, hvor drengen sigtes for at have sparket en kvinde af sin cykel ud for Kongelundsvej 252 i Tårnby. Hun blev frarøvet sin taske, der blandt andet rummede et hævekort, som efterfølgende blev anvendt i en nærliggende kiosk.

Truede sig til penge og telefon

Den 15-årige er også sigtet for et gaderøveri ved Grønjordskollegiet i Ørestad. Her blev et offer passet op af maskerede unge, der frarøvede ham sin pung og mobiltelefon. Overfaldet her skete under trusler med kniv og en genstand, der beskrives som pistollignende.

Drengen nægtede sig skyldig i sigtelsen. Da politiet vurderede, at der stadig kan være medgerningsmænd på fri fod, blev dørene lukket i sagen – og offentligheden har derfor ikke kendskab til hans forklaring.

Grundet sin unge alder blev han varetægtsfængslet i surrogat i 11 dage.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik