15-årig anholdt for flere overfald i Lyngby

En 15-årig dreng er fredag blevet anholdt for en stribe overfald begået i Lyngby.

Nordsjællands Politi gik i dag ud med et billede og en efterlysning af en gerningsmand til flere overfald. Efterlysningen gav pote samme dag.

Den 15-årige dreng blev genkendt, da politiet offentliggjorde et foto af den formodede gerningsmand til flere voldtægtsforsøg i Lyngby gennem de seneste måneder. Politiet fik flere henvendelser om, hvem han var.

- På baggrund af billederne har vi foretaget anholdelse af en meget ung mand på 15 år, siger Morten Kaare Pedersen, efterforskningslederen ved Nordsjællands Politi, til Ritzau.

Efterlysningen kommer efter en episode 31. oktober, hvor en 20-årig kvinde blev overfaldet på Lyngby Hovedgade. På baggrund af fremgangsmåden, mener politiet, at der kunne være tale om samme gerningsmand som ved en række andre overfald gennem de seneste måneder.

- Fremgangsmåden har været den samme. Det er gået ud over yngre kvinder, som er blevet væltet omkuld, og hvor gerningsmanden har forsøgt at flå tøjet af dem. Vi har oprettet sagen som forsøg på voldtægt, fortæller efterforskningsleder Henrik Gunst.

Ved overfaldet i den forgangne weekend blev kvinden forfulgt af manden fra Lyngby Station og hen til krydset mellem Lyngby Hovedgade og Lyngby Omfartsvej, hvor overfaldet fandt sted.

Den 15-årige bliver lørdag fremstillet i grundlovsforhør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik