14 dage med asfaltarbejde på Københavnsk boulevard

H.C. Andersens Boulevard skal have ny asfalt over 14 dage.

Lige nu er de grønne metrohegn i gang med at vige pladsen til fordel for grønne træer på Rådhuspladsen midt i København. 

Men der er ikke kun udsigt til mere udsigt på pladsen, H.C Andernsens Boulevard, der ligger parallelt med Rådhuspladsen, skal nu forkæles med ny og støjreducernede asfalt. 

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse. 

H.C. Andersens Boulevard er en af byens mest trafikerede veje med næsten 60.000 køretøjer på hverdage i området omkring Jarmers Plads. 

Men de mange biler slider på vejbanen, og Teknik- og Miljøforvaltningen går nu i gang med at udskifte den slidte belægning med ny støjreducerende asfalt.

Anlægsarbejdet begynder mandag den 2. juli kl. 06 og afsluttes mandag den 16. juli kl. 06.

Arbejdet udføres i ferieperioden, hvor der er færre biler på vejene, og der er givet tilladelse til at arbejde hele døgnet, så renoveringen og de trafikale gener kan begrænses til 14 dage.

To spor åbne hele tiden
I hele perioden vil der hele tiden være to kørespor åbne i hver retning på H.C. Andersens Boulevard, så trafikken kan glide. Men det betyder, at der kan opstå kødannelser og dermed også øget transporttid. 

Cykelstierne bliver ikke berørt af arbejdet.

Det støjer at fræse den eksisterende asfalt af, og lidt mindre at udlægge den nye asfalt. Arbejdet kan derfor virke generende for naboer og erhverv.

Her kan man se, hvor der skal frisk asfalt på. 
Her kan man se, hvor der skal frisk asfalt på. 
Foto: Københavns Kommune

Teknik- og Miljøforvaltningen vil i tæt dialog med den udførende entreprenør sørge for at minimere generne mest muligt, og vi bestræber os på at udføre det mest støjende arbejde i dagtimerne.

Den nye asfalt bliver den type støjreducerende asfalt, der normalt anvendes i Københavns Kommune, og har en gennemsnitlig støjreduktion på 1,5 dB over hele levetiden på omkring 12 år. Støjreduktionen svarer til, at ca. 30 % af trafikken fjernes fra vejen.

Som den første motorvej i verden, får dele af Helsingørmotorvejen i denne uge en særlig klimavenlig asfaltbelægning.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik