14-årig driver sin egen isbutik, selvom han næsten er blind

Marius er næsten blind og fik en hjerneskade ved fødslen. Men han driver sin egen isbod og holder altid humøret højt.

Iskioskerne har kronede dage i øjeblikket. For det er ikke svært at lokke kunderne til i den her varme.

I Torslunde ved Ishøj ligger der en helt særlig isbod. Her er det en svagtseende dreng på 14 år, som står bag disken, når han har fået fri fra skole. 

Han styrer isboden med køligt overblik og højt humør - og han tager en lille snak med alle dem, der kommer forbi. 

For det er ikke kun isen, det handler om.

- Man møder en masse mennesker og sådan lidt af hvert – der er mange ting, siger 14-årige Marius Fog Holst Larsen, da TV 2 Lorry møder ham i hans egen lille isbod. 

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

I fryseren er der alle de kolde is-klassikerne på pind. Melonis, Isbjørn og Hvid Læske. Marius har også sin egen favorit.

- Det er Isbjørnen, siger han.

Har sit helt eget smarte is-system

Marius ser ikke særlig godt. Men han kender den ene is fra den anden - ved at kunderne siger isens nummer på skiltet, og så tæller han sig frem inde ved papkasserne i fryseren. Hver is har nemlig sit eget rum.

- Det, jeg kan er, at jeg kan finde ud af, hvilket rum det er, så ligger isen i hvert sit rum, og så finder jeg ud af hvilket rum, det er, fortæller han.

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Det går også helt fint med betalingen. Mønter og sedler kan Marius også lige akkurat se – hvis han får øjnene tæt nok på.

 -Det finder jeg ud af, ved at se hvilket tal, der står – det store tal, siger han.  

Også i dag er der kunder i butikken.
Også i dag er der kunder i butikken.
Foto: TV 2 Kosmopol

Også i dag er der kunder i butikken.

- Jeg havde hørt om Marius på Facebook, og så kørte jeg herud for at se, hvordan han driver butikken. Hvordan han får det til at fungere, siger Ingerlise Elkjær, der bor i Snoldelev. Hun skal have en vaffelis fra fryseren.  

Tæt på at dø efter fødslen

Marius og hans tvillingebror Felix blev født tre måneder for tidligt. Marius fik en hjerneblødning to dage efter fødslen - og lægerne troede, at han ville dø.

Her ses et gammelt foto af Marius og hans tvillingebror.
Her ses et gammelt foto af Marius og hans tvillingebror.
Foto: Privatfoto

Men Marius ville noget andet, og i dag står han her i sit eget Ishus.

- Hans verden er blevet meget større, han møder simpelthen så mange mennesker, hører om forskellige job, køretøjer  - han får rigtig mange oplevelser, siger Marius´mor, Bettina Holst Fog Larsen.

Marius´mor, Bettina Holst Fog Larsen.
Marius´mor, Bettina Holst Fog Larsen.
Foto: TV 2 Kosmopol

Ved Isbutikken har Marius god kontakt med kunderne –  han sætter sig på bænken og får en lille snak. Et lille blik ind i menneskers verden udenfor.

Når Marius ikke passer isboden, så cykler han en tur. Sammen med sin bror  Felix har han også været med i cykelløb.

- Det er sjovt at køre stærkt, og prøve af overhale de andre, siger Marius.

Marius er næsten blind og fik en hjerneskade ved fødsel - men han driver sin egen isbod. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik