132 kilo hash gemt i sportstasker

En 28-årig mand fra Frederikssund skal to og et halvt år i fængsel, efter at han blev afsløret med 132 kilo hash i flere sportstasker ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Den 28-årige Kenneth Medom Lauritsen fra Frederikssund skal to år og seks måneder i fængsel, fordi han forsøgte at smugle 132 kilo hash ind i Danmark i flere store sportstasker. Dommen blev afsagt ved Retten i Nykøbing Falster i går. Selve episoden fandt sted tidligt om morgenen den 20. marts i år, da den 28-årige ankom i en dansk registreret lastbil til Rødby Havn. Lastbilen blev rutinemæssigt kontrolleret, og en narkohund fra Skat reagerede tydeligt på en udvendig pallekasse. Kassen blev nærmere undersøgt, og ud over paller indeholdt den også flere store sportstasker fyldt med hash - i alt 132 kg. Grænsepolitiet overtog herefter sagen og afhørte chaufføren, som i første omgang nægtede ethvert kendskab til hashen og oplyste, at andre måtte have gemt det i lastbilen under en pause. Den 28-årige chauffør erkendte dog senere, at han havde kendskab til, at hashen var i lastbilen. Den 28-årige modtog dommen, og han blev herefter fængslet med henblik på direkte afsoning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik