13 borgmestre vil frede Øresund

Miljøministeren skal til at tænke sig godt om, siger de. 13 borgmestre, hvis kommuner støder ligger ud til Øresund, ønsker et totalt stof for indvinding af råstoffer i det følsomme farvand og vil gøre Øresund til en nationalpark.

Det viser en rundspørge Lokalavisen.dk har foretaget.

Syv ud af otte svenske kommuner og fem af de danske kommuner støtter forslaget, mens 11 danske kommuner ikke har taget stilling til forslaget.

Ingen af de ubeslutsomme danske kommuner afviser forslaget.

Forslaget bliver stillet fra mange sider, fordi det er kommet frem, at den voldsomme sandsugning på følsomme områder i Øresund smadrer havmiljøet og fiskeriet i farvandet.

Helt tilbage i 1932 blev Øresund fredet for fiskeri med bundtrawl netop for at beskytte det unikke miljø, men det afholder ikke Naturstyrelse fra stadig at give grønt lys for ødelæggelser påført af råstofindustrien, hvor det af Staten og Københavns Kommune ejede By & Havn fører an.

"Sandsugning i det her enorme omfang hører slet ingen steder hjemme. Det ødelægger havbunden og dermed plante- og dyrelivet, og det vil tage årevis at genskabe havmiljøet. Jeg forstår slet ikke, at Naturstyrelsen har givet tilladelse til de ødelæggelser, og jeg håber virkelig at miljøministeren tænker sig grundigt om, siger Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune til Lokalavisen.dk.

Hendes kollega i Rudersdal Kommune er enig:

"Jeg vender mig inderligt imod, den råstofudvinding der sker i Øresund. Vi har meget meget følsomme bundforhold derude, og et rigt dyreliv, som bliver totalt ødelagt af den sandsugning," siger Jens Ive (V) borgmester i Rudersdal Kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik