12 nye navne: Nyopstartet festival offentliggør canadisk band

Mad- og musikfestivalen Haven Festival kommer igen til sommer, hvor danske Cancer blandt andet skal spille.

Haven Festival har netop afsløret de 12 første navne til næste års festival, samtidig med at billetsalget er sat i gang torsdag.

Her er canadiske Arcade Fire, danske Cancer, Einstürzende Neubauten og Kevin Morby blandt andet på programmet, skriver Ritzau.

Festivalen, der blev holdt på Refshaleøen i København, løb for første gang af stablen i sommer i år. Den slog sig op på at være en mad-, kunst- og musikfestival.

Det er blandet andet den danske kok Claus Meyer og Aaron Dessner, der er guitarist i bandet The National, som står bag festivalen.

- Vi er glade for at kunne annoncere vores første acts med vores venner i Arcade Fire som anker.

- Vi er også glade for at kunne præsentere nogle af vores generations bedste nye navne sammen med de etablerede legender i Einstürzende Neubauten og den indflydelsesrige jazzmusiker Kamasi Washington, siger Aaron Dessner i en pressemeddelelse. 

Festivalen, der løber over 10. og 11. august næste år, kommer til at offentliggøre flere navne de kommende måneder.

I år havde festivalen omkring 20.000 besøgende.

- Vi brugte første år på at lære os selv, pladsen og vores gæster at kende, og det var vores helt klare indtryk, at de besøgende var med på det syrede, mærkelige og udfordrende.

- Nu hvor vi kender rammerne, vil vi derfor forsøge at gå endnu længere med de kunstneriske eksperimenter, konstellationer og samarbejder, for at udfordre os selv og vores gæster, siger talsmand Sigurd Hartkorn Plaetner i pressemeddelelsen. 

Ud over Arcade Fire, Cancer, Einstürzende Neubauten og Kevin Morby så er Brockhampton, Ariel Pink, Big Thief, Moses Sumney, Thåström, Unknown Mortal Orchestra, Kamasi Washington og Det Kongelige Kapel på programmet


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik