1.100 kameraer stopper ikke kriminalitet

De sidder i kældre, vaskerier og opgange, men selv om 1.100 små kameraer lyder af meget for et enkelt boligområde, føles det ikke så voldsomt, forsikrer Adam Vangtorp, der er overordnet chef for boligselskaberne i Tingbjerg nær København.

»Alle dem, jeg har hørt om, har været meget glade for kameraerne,« siger han til Dagbladet information og remser fordelene op: »Beboerne føler sig trygge, politiet får materiale, de kan bruge i opklaringsarbejdet, og det virker også, som om det hjælper på hærværk.«
Det er særlig omfanget af graffiti-hærværk, brandstiftelser og tyverier, der er faldet siden 2008, men Adam Vagntorp, mener dog ikke, det kun skyldes overvågningskameraerne.
»De er jo blot et enkelt værktøj fra en hel værktøjskasse. Videoovervågning alene rykker jo ikke noget - det er vi godt klar over,« siger han til Information.
Står det til regeringens ghettostrategi og SF og Socialdemokraternes nye ghettoudspil, skal alle landets udsatte boligområder intensivere videoovervågningen af deres beboere i lighed med Tingbjerg. »Først og fremmest virker det præventivt,« som S og SF skriver i deres udspil.
»Jeg gad godt at vide, hvor de har den viden fra,« siger Peter Lauritsen, ekspert i overvågningsstudier ved informations- og medievidenskab på Århus Universitet.
»Det fremgår i hvert fald ikke i nogen af de undersøgelser, jeg har læst. Den præventive effekt ved videoovervågning er ret dårlig - det er ikke sikkert, det forhindrer ballade på det sted, de er sat op, og hvis det gør, forhindrer det jo ikke bøllerne i at gå andre steder hen og lave ballade,« siger han til Information
Ifølge forskningen virker videoovervågning dårligt på personfarlig kriminalitet - vold, drab, voldtægt - men lidt bedre mod biltyveri og hærværk, selv om det ifølge Peter Lauritsen kan være svært at afgøre, om det lige er kameraernes skyld, da overvågningstiltaget sjældent står alene mod problemerne.
Den samme vurdering lyder fra Anders Albrechtslund, der ligeledes forsker i overvågning ved Aarhus Universitet
»I forhold til den viden, vi har om videoovervågning, er der ikke grund til at være optimistisk om, at det vil løse nogen problemer, og umiddelbart synes jeg, det virker som den forkerte vej at gå,« siger han og peger på, at tryghedsundersøgelserne heller ikke er entydige.
»Der er mange eksempler på, at folk føler sig mere utrygge ved videoovervågning,« siger han til information, og Peter Lauritsen supplerer: »Og så kan man også overveje, hvilket signal man sender til de ressourcestærke borgere, man så gerne vil havebedre mod biltyveri og hærværk, selv om det ifølge Peter Lauritsen kan være svært at afgøre, om det lige er kameraernes skyld, da overvågningstiltaget sjældent står alene mod problemerne.
Den samme vurdering lyder fra Anders Albrechtslund, der ligeledes forsker i overvågning ved Aarhus Universitet
»I forhold til den viden, vi har om videoovervågning, er der ikke grund til at være optimistisk om, at det vil løse nogen problemer, og umiddelbart synes jeg, det virker som den forkerte vej at gå,« siger han og peger på, at tryghedsundersøgelserne heller ikke er entydige.
»Der er mange eksempler på, at folk føler sig mere utrygge ved videoovervågning,« siger han til information, og Peter Lauritsen supplerer: »Og så kan man også overveje, hvilket signal man sender til de ressourcestærke borgere, man så gerne vil have i de her områder, når de kommer ud og ser, at kvarteret er fyldt med overvågningskameraer.«