11-årig pige overfaldet - politiet søger vidner

En ung mand har overfaldet en 11-årig pige i Gilleleje. Nu leder politiet efter vidner til episoden.

En 11-årig pige blev tirsdag overfaldet på en sti mellem Parkvej og Rostgårdsvej i Gilleleje. Politiet leder efter vidner til hændelsen, oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Overfaldet skete omkring klokken 17.30, hvor pigen blev skubbet ind i en hæk af en gerningsmand. Men det lykkedes pigen at skubbe eller sparke personen væk.

Pigen løb derefter væk i retning af Rostgårdsvej, mens gerningsmanden løb fra stedet i retning af Parkvej.

En kvinde med en mindre sort hunde, formentlig en terrier, så optrinet og råbte: 'Hvad foregår her?'. Hende vil politiet gerne i kontakt med. Hun beskrives som mellem 50 og 60 år med mellemblondt hår.

Den overfaldne pige er 11 år, ca. 150 cm høj, spinkel af bygning, langt mellemblond hår, iført sort dunjakke med guldstribe på ærmerne.

Gerningsmanden beskrives som mand omkring 15 til 18 år, cirka 175 centimeter høj, almindelig af bygning med mellemblond hår, der er meget kort i siderne. Han var iført mørk jakke og en grå hættetrøje. Han havde desuden en tatovering med et 'hale/tiktak-motiv' på den ene underarm.

Personer, der har set noget i området omkring gerningsstedet - eller som kan hjælpe med at finde identiteten på gerningsmanden - bedes henvende sig til Nordsjællands Politi på telefonnummer 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik