Ørestad Gymnasium Foto: TV2/Lorry

100.000 studenter kommer til at stå med huen i hånden

Danmark er i gang med at overproducere studenter i en grad, så vi om få år får en stor ubrugelig arbejdsstyrke.

I 2011 valgte flere end syv ud af ti en gymnasial uddannelse. Fortsætter de beskæftigelses- og uddannelsesmønstre, vi har kendt de seneste ti år, vil op imod 100.000 af disse studenter stå uden arbejde om ti år. For til den tid vil der ikke være brug for så mange unge, som kun har en almen gymnasial uddannelse at falde tilbage på.

Det fremgår af en ny analyse fra Dansk Metal, der har krydset beskæftigelsesudviklingen de seneste ti år med forskningsinstitutionen Dreams uddannelsesfremskrivning.

På et af landets mest populære gymnasier, Ørestad Gymnasium i København, kan rektor Allan Kjær Andersen se, at udviklingen i dag er alarmerende. Gymnasiet er ganske enkelt blevet for populært, erkender han.

10% får ikke brugt deres studentereksamen

»Vi har en stor gruppe elever, der ikke tidligere kom i gymnasiet, og som har svært ved at klare det, og de kommer ud med nogle resultater, som de vanskeligt kan bruge til noget. Jeg skønner, at der er omkring 10 procent, der kommer ud og ikke får brugt deres studentereksamen,« siger Allan Kjær Andersen.

Ifølge de nuværende uddannelsesmålsætninger skal 95 procent af en årgang have en ungdomsuddannelse, 60 procent en videregående uddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse. For at rette op på den skæve søgning foreslår Metal, at politikerne indfører et mål om, at 40 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse.

»Lige nu har vi arbejdsløshed, men for tre år siden var der alarmerende mangel på faglærte, elektrikere og blik- og rørfolk. Og hvis vi er heldige og dygtige at få Danmark bragt i en situation, hvor vi igen kommer til at mangle folk, vil vi ret hurtigt igen mangle faglærte. Det er den situation, vi gerne vil undgå,« siger formand for Dansk Metal Claus Jensen.

Kun 20% søger ind på erhvervsuddannelserne

I dag søger kun godt 20 procent af en årgang ind på landets erhvervsuddannelser, og forsker i uddannelsessociologi Jens Peter Thomsen fra Københavns Universitet peger på, at erhvervsuddannelserne ikke virker spændende på danske unge.

Ifølge Jens Peter Thomsen er det voldsomt for 15-16-årige at skulle svare afgørende på spørgsmålet: 'Hvad vil jeg være engang?'.

Derfor kommer gymnasiet ind som en tidsmæssig, tryg helle, unge kan søge ly ved i nogle år.

Gymnasium er det automatiske valg for unge

På erhvervsuddannelsen derimod skal man fra start lægge sig fast på, om man vil være frisør eller murer, og det valg opfatter mange unge som meget afgørende for resten af deres arbejdsliv, vurderer Jens Peter Thomsen.

»Når du er i den alder, er det nemmere at vælge gymnasiet, hvor du så har tre år til at tænke dig om i forhold til, hvad du vil med resten af dit liv.

Du kan også altid vælge om i forhold til senere at tage en erhvervsuddannelse, mens erhvervsuddannelsen alt andet lige er mere fastlåst end gymnasiet. Her vælger du et fagområde, og så begynder du på et hovedforløb, så på den måde kan erhvervsuddannelserne virke skræmmende,« siger han.

Rektor Allan Kjær Andersen fra Ørestad Gymnasium peger på, at gymnasiet er det automatiske valg for mange unge.

»De førende, dominerende unge er på gymnasiet, og det trækker med sig, at det er her, det sner,« siger han.

Gymnasievalg udskyder karrierevalg

Samtidig får de unge en mulighed for at udskyde deres karrierevalg.

»Man vælger jo sådan set ikke på gymnasiet. Men man kan have nogle gode år, hvor man kan forberede et valg. Hvorimod, hvis du vælger at blive snedker, træffer du et meget sikkert valg, som de færreste 16-årige er klar til at træffe,« siger Allan Kjær Andersen og uddyber:

»På en måde er det forståeligt, at mange gør det. Problemet er bare, at hvis for mange render ind i forudsigelige nederlag i gymnasiet, kan det virke afskrækkende i forhold til at videreuddanne sig senere - og så slutter lysten til at videreuddanne sig med gymnasiet.«

Allan Kjær Andersen oplever, at mange unge er uegnede til at gå i gymnasiet.

Udfordring at undervise eliten og umotiverede elever samtidigt

»I mange klasser sidder der nogle meget lidt motiverede elever, samtidig med at der sidder en elite. Og det er en kæmpeudfordring for lærerne at ramme dem alle sammen. Gymnasiet er indrettet som en meget teoretisk og meget lidt praktisk orienteret uddannelse, så der er nogle grundlæggende motivationsproblemer, som i nogle klasser smitter af på læringsmiljøet,« siger han.

Direktøren i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov kalder unges valg af gymnasiet 'at blive i kuvøsen'.

»20 uger efter at en ung har forladt folkeskolen, skal han være klar til at møde mester og passe et fuldtidsarbejde på 37 timer i en profession, som unge opfatter som et endegyldigt valg. Den profession skal de også blive i, til de er 73 år. Der kan man godt forstå, at en på 14 år kan blive enig med sin mor om, at det trygge valg - som samtidig har en høj status - er gymnasiet,« siger Lars Kunov.