100 personer evakueret efter gasudslip i Lyngby

Politi og beredskab er lige nu massivt til stede på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i Lyngby

Foto: Bjørn Nielsen Alarm 112 Danmark

Brandvæsenet er sammen med politiet og akutberedskabet tilstede ved DTU i Lyngby i forbindelse med et gasudslip.

Politiet fik klokken 16.14 en anmeldelse om gaslugt fra en bygning hos DTU.

- Det viser sig at komme fra en 50-liters stålflaske, som indeholder nogle forskellige gasser, der er eksplosive ved antændelse, siger vagtchefen hos Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Særlig trailer på vej fra Jylland

- Stålflasken står i et lokale, og vi arbejder lige nu på at få det fjernet fra stedet. Selve fareområdet var isoleret til bygningen, men det har så betydet, at cirka 100 mennesker er blevet evakueret, oplyser vagtchefen.

  Foto: Presse-fotos.dk

Ifølge vagtchefen vil bygningen være afspærret et par timer endnu, mens beredskabet fjerner flasken.

Beredskab Øst skriver på Twitter, at man har bedt kollegaer fra Jylland om hjælp, da de har en speciel trailer til transport af gasflasker, Men traileren skal først over Fyn og Sjælland med politieskorte.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik