100 bikere overraskede hjemløse: "Det stak helt af"

Omkring 100 bikere overraskede torsdag hjemløse i København med kram og ostemadder.

Der blev torsdag aften delt massevis af kram, ostemadder og soveposer ud, da 100 bikere kørte en tur rundt i København for at vise de hjemløse, at de ikke er alene. 

quote Det var en fantastisk oplevelse for begge parter. Det var meget følelsesladet. Fuldvoksne mennesker, der tudbrølede.

Mohammed Gajhede Esmaili

Initiativet opstod, fordi bikeren Mohammed Gajhede Esmaili med egne ord blev "pisset af", da han forrige uge læste i medierne, at hjemløse bliver forsøgt opkrævet penge af udenlandske hjemløse.

En historie, som TV 2 Lorry også beskrev.

"Sindssyg" oplevelse

Han og vennerne fra forskellige motorcykelklubber arrangerede støtteturen for de hjemløse for at vise de hjemløse, at de ikke er alene. Arrangementet blev gennemført torsdag.

- Det var en fantastisk oplevelse for begge parter. Det var meget følelsesladet. Fuldvoksne mennesker der tudbrølede, siger Mohammed Gajhede Esmaili til TV 2 Lorry.

Bikerne mødtes i arrangørerne, United MC's, klubhus i Hedehusene og kørte til første stop, som var Højbro Plads i Indre København. Herefter gik turen til et herberg på Hillerødgade på Nørrebro, forbi Nørreport og sluttede af på Christianshavns Torv.

- På Christianshavns Torv stak det helt af. De var så sindsygt glade, og folk begyndte at give dem ture på motorcykler. Det var en sindssyg oplevelse, siger Mohammed Gajhede Esmaili og fortsætter: 

Taknemlige hjemløse

- De hjemløse takkede os mange gange. Det var tydeligt at mærke, at de ikke havde fået noget opmærksomhed i lang tid. De var så glade.

Mohammed Gajhede Esmaili og de andre motorcyklister, som var med, var så rørte over modtagelsen, at de nu har besluttet, at deres årlige indsamling i år skal gå til hjemløse.

Ifølge Mohammed Gajhede Esmaili er der tidligere år indsamlet mellem 25.000 til 40.000 kr. Løbet skal hedde 'homeless run' og afholdes, hvis alt går efter planen sandsynligvis i august. 

Her kan du møde André Christiansen, der har oplevet at blive afpresset af udenlandske hjemløse:

De københavnske hjemløse oplever i stigende grad at blive opkrævet penge af udenlandske hjemløse for at få lov at overnatte på gaden

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik