10 ting du ikke vidste om julen

Julen er ved at være en gammel dame, med mange traditioner, men hvor kommer traditionerne egentlig fra? Her får du 10 ting, du ikke vidste om julen.

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, her får du 10 julefakta, som du kan imponere med ved julebordet:

1. Klejner, om man kan lide de små fedtkogte kager, er en smagssag, men de stammer helt tilbage fra middelalderen.

2. Hvor klejnen stammer fra er uvist, men den kendes også fra Sydsverige, hvor den hedder en klenät, Norge hvor den hedder en fattigmann, og Færøerne, hvor de kaldes kleynur.

3. Kravlenissen er faktisk en dansk opfindelse, det er julefrokosten også.

4. Julekortet er en engelsk opfindelse. Det første julekort blev sendt i 1843, derefter bredte julekortet sig som en steppebrand til resten af Europa.

5. Adventskransen, som er en højtelsket juletradition, stammer faktisk Tyskland. Det var Christian den 10.?s hustru Dronning Alexandrine, der indførte adventskransen i kongehuset i 1918.

6. Ris á l'amande er på trods af sit meget franske navn også en pæredansk opfindelse.

7. I 1700-tallet bestod julepynt mest af sukker, papirroser og forgyldte æbler.

8. I 1647 forbød det engelske parlament fejring af julen. Forbuddet ophørte først i 1660.

9. Marcipan stammer fra Iran. Marcipan, lavet af sukker, mandler og gerne lidt rosenvand, blev opfundet i Persien, det nuværende Iran, helt tilbage i 600-tallet.

10. Pebernødden er den ældste rigtige småkage. Den stammer helt tilbage fra Middelalderen. Vaniljekransen og brunkagen fik vi først i midten af 1800-tallet.

Det var så lidt!


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik