10 år med Fashion Week i København

I dag åbner vinterens modemesse i København, hvor modeller, designere, modebloggere og ikke mindst indkøbere flokkes til hovedstaden.

Tøjet der præsenteres er ”AW16”-kollektionerne, det vi forbrugere kan købe i butikkerne til efteråret.

Den danske modeindustri er stadig i fremgang – sidste år omsatte branchen for 41,9 milliarder kroner. Det gjorde 2015 til et rekordår. Sammenlignet omsatte legetøjsgiganten LEGO for 28,6 milliarder kroner samme år.

Noget tyder på at 2016 ikke bliver anderledes. Indkøbsmesserne CIFF (Copenhagen International Fashion Fair), CIFF Raven og CIFF Kids, der til huse i Bellacenteret og Forum under modeugen meldte allerede udsolgt for stande i december. Noget der aldrig tidligere er sket.

Det er på messerne, at de danske tøjdesignere møder de udenlandske kunder, der er nødvendige for branchen. Eksporten af tøj står således for 60 % af branchens omsætning.

Vi har fulgt i hælene på nordmanden Hanne Wagle, der ejer butikken ”Herligheten” (red. herligheden) i den Norske kystby Vollen. Hvert år rejser hun til de to årlige københavnske modemesser for at købe tøj.

Følg med her på siden for at se hvilke mærker Hanne Wagle køber ind til sin butik.

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik