Krigsforsker om ny milliardaftale: "Jeg ville vente med at juble, hvis jeg var borgmester"

Forsvarets store arbejdspladser har problemer med at fastholde personale - og en analytiker mener, at trods de mange milliarder, der søndag blev lovet - så giver det ikke rum til markante udvidelser.

Høvelte Kaserne i Allerød er med sine 1200 medarbejdere en af Danmarks store militære arbejdspladser. 

Og når der under politiske forhandlinger om forsvarsforlig tidligere har været tale om besparelser, så har den store kaserne flere gange været nævnt som en af de arbejdspladser i forsvaret, der var truet af enten lukning eller rationalisering. 

Med aftalen om milliardinvesteringen, som om 11 år vil tilføre det danske forsvar et sted mellem 17 og 18 milliarder kroner ekstra årligt kan Allerød Kommune formentlig stole trygt på, at en nedlæggelse af den store arbejdsplads ikke ligger lige for.

- I Allerød er vi rigtig glade for at være en garnisonskommune med Den Kongelige Livgarde i Høvelte. Kasernen er den tredjestørste arbejdsgiver i Allerød, og som borgmester er jeg selvfølgelig positiv over, at flere midler i et forsvarsforlig muligvis gør, at der kommer flere arbejdspladser til kommunen, skriver borgmester Karsten Längerich i en mail til TV 2 Lorry.

quote Jeg ville vente med at juble, hvis jeg var borgmester. For langt hen ad vejen er det en nulløsning

Jeppe Plenge Trautner, forsker i krigsteori ved Forsvarsakademiet


Svært ved at holde på ansatte

Alligevel tyder noget dog på, at kasernen ikke lige med det samme bliver ramt af gyldne tider med store udvidelser på tegnebrættet. For forsvaret har i dag svært ved at holde på sine ansatte, og samtidig peger en militæranalytiker på, at en stor del af de milliarder, der nu afsættes, kan gå hen og blive spist op af prisstigninger.

- Jeg vil godt understrege, at baggrunden for det her er tragisk. Og det er trist, at vi skulle nå hertil, før politikerne har fået øjnene op for at vi skal sikre, det vi har, siger Jesper Korsgaaard Hansen, der er formand for CS, Centralforeningen for Stampersonel, der organiserer cirka 9.000 ansatte i forsvaret.

For Danmark - og forsvaret - står med et problem, når man taler om udvidelser. Der mangler arbejdskraft. Dermed kan man ikke uden videre rende ud og ansætte flere hundrede nye medarbejdere - civile eller militære på for eksempel kaserne i Høvelte.

- Når det gælder forsvaret, så kan man jo ikke tage udenlandsk arbejdskraft ind, og det er  ikke en hemmelighed, at militærfaget ikke står højt på de unges ønskeliste. Derfor er vi nødt til at tale om, hvad der skal til for at fastholde folk, når de så vælger forsvaret, siger han.

Jesper Korsgaard Hansen nævner selv, at der skal arbejdes intensivt om aftaler, hvor unge binder sig til at arbejde for forsvaret i en årrække - og i tilgift får en civil uddannelse, sådan at de sikrer sig efter at have lagt deres arbejdskraft i forsvaret i nogle år.

quote I dag har vi en værnepligt, der reelt er en erhvervspraktik. Men de af dem, der vælger at blive menige efter værnepligten, de løber væk efter to-tre år

Jeppe Plenge Trautner, forsker i krigsteori ved Forsvarsakademiet


Ekstra bevilling kan spises af prisstigninger

Garderkasernen i Høvelte er en stor arbejdsplads med mange militære opgaver. De omkring 1200 ansatte fordeles på både civile, værnepligtige og professionelle soldater.

Men borgmestre, der sidder med en stor militær arbejdsplads i deres kommune - og som dermed også får skatteindtægter fra personel, der vælger at bosætte sig i kommunen, skal måske ikke gnide sig alt for begejstret i hænderne over den forsvarsaftale, der blev præsenteret søndag.

- Jeg ville vente med at juble, hvis jeg var borgmester. For langt hen ad vejen er det en nulløsning. Forsvarsbudgettet skal stige fire procent om året, og jeg kan da godt frygte, at det bliver spist op af stigende våbenpriser og højere energipriser, siger Jeppe Plenge Trautner, der er mangeårig forsker i krigsteori ved Forsvarsakademiet.

I dag arbejder han som ekstern lektor i europæisk sikkerhedspolitik ved Aalborg Universitet. Han mener, at der kan gå adskillige år, før man reelt vil kunne se, at der bruges flere penge på forsvaret. Regeringen og aftalepartierne har vedtaget, at de danske forsvarsudgifter i 2033 skal nå op på at udgøre 2 procent af landets bnp. Samtidig bliver der både i år og næste år afsat 3,5 milliarder kroner til en reserve.

- Men det betyder jo, at dem, der søger - måske - kan få pengene. Det er reelt ikke en tillægsbevilling, hvor man giver folk en pose penge og siger værsgo, forklarer Jeppe Plenge Trautner.

Og dermed er der heller ikke her noget, der kan få lokalpolitikere til at øjne nye arbejdspladser i deres kommune. 

Flere værnepligtige?

Jeppe Plenge Trautner mener ligesom Jesper Korsgaard Hansen, at et af forsvarets store problemer er at holde på de ansatte.

- I dag har vi en værnepligt, der reelt er en erhvervspraktik. Men de af dem, der vælger at blive menige efter værnepligten, de løber væk efter to-tre år. Derfor står Danmark ved en skillevej nu. Vi skal vælge, om der skal være mange ansatte - og en bemanding, hvor vi kun kan udsende mindre styrker til udlandet - eller om vi skal genindføre en type værnepligt, hvor vi kan opstille egentlige militære enheder, der understøtter NATO, siger han.






Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik