Byggeri skriger på nye faglærte – men i Nordsjælland er det op ad bakke

Flere af de nordsjællandske kommuner hænger i bremsen, når det handler om at øge optaget af unge på erhvervsuddannelserne, lyder kritikken fra Dansk Byggeri.

Arkivfoto af en bygningssneder-elev på Erhvervsskolen Nordsjælland. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Den første marts er datoen, hvor unge i 9. og 10. klasse senest skal beslutte, hvilken vej de vil gå, når de er færdige med grundskolen.

Blandt de nordsjællandske unge ligger håndværksfag som for eksempel tømrer, murer og snedker dog langt nede på ønskelisten.

Kun 14 procent af de unge i Nordsjælland valgte sidste år at søge en erhvervsuddannelse. I Allerød var det otte procent, i Hørsholm var det seks procent og i Rudersdal Kommune kun fem procent.

Læs også Anders gik viralt med opråb om "dumme håndværkere": Nu er han selv stoppet som tømrer

Det bekymrer erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri.

- Godt 139.000 faglærte på landsplan har rundet de 60 år, og de har derfor udsigt til at gå på pension inden for de næste 10 år. Mere end hver femte bygge- og anlægsvirksomhed oplever allerede nu, at deres produktion bliver begrænset, fordi de mangler medarbejdere, siger Jørgen Simonsen, formand for Dansk Byggeri Nordsjælland.

00:59 Luk video

Efterlyser større indsats fra kommuner

Alle kommuner er fra i år forpligtet til at sætte mål for søgningen til erhvervsuddannelserne og arbejde aktivt for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Kommuner med et lavt søgetal skal derfor lave en handlingsplan for, hvad kommunen vil gøre for at øge søgningen.

Alle er nødt til at bidrage, også kommunerne

Jørgen Simonsen, formand for Dansk Byggeri Nordsjælland

Ifølge Dansk Byggeri Nordsjælland hænger flere af de nordsjællandske kommuner dog i bremsen, når det handler om at øge optaget på erhvervsuddannelserne.

- Alle er nødt til at bidrage, også kommunerne. De er nødt til at gøre en stor indsats for at ændre både børnenes, de unges og ikke mindst forældrenes holdning til de erhvervsfaglige uddannelser, så flere får øjnene op for, at en faglig uddannelse og karriere rent faktisk kan være noget for dem, siger Jørgen Simonsen.

Man kan gå old school, som de unge kalder det i dag, og hive træsløjd frem igen

Nikolaj Rachdi Bührmann (SF), formand for Børne- og Skoleudvalget i Allerød

Nikolaj Rachdi Bührmann (SF), der er formand for Børne- og Skoleudvalget i Allerød Kommune, er enig i, at alt for få af de unge orienterer sig mod erhvervsuddannelserne.

- Vi skal kigge nærmere på, hvordan vores folkeskole er skruet sammen. De stakkels ungdomsuddannelsesvejledere har jo ikke en kinamands chance for at guide de unge, hvis ikke de i løbet af deres folkeskoletid møder de praktiske/musiske fag på en anden måde, end de gør i dag, siger han til TV 2 Lorry.

Læs også Jacob fra Hillerød vinder DM i Skills - se alle vinderne fra Lorryland

Overvejer nyt fag i folkeskolen

Børne- og Skoleudvalget havde så sent som i sidste uge problemstillingen oppe at vende på et møde. Her satte man en målsætning om, at ti procent af afgangseleverne inden for de næste par år skal starte på en erhvervsuddannelse.

- Noget af det, vi kigger på, er, om hver eneste folkeskole i Allerød skal udbyde yderligere et praktisk fag i udskolingen, siger Nikolaj Rachdi Bührmann og nævner en række forskellige bud som supplement til faget håndværk og design, som lige nu er det eneste praktiske fag i folkeskolen.

- Man kan gå old school, som de unge kalder det i dag, og hive træsløjd frem igen. Men man kan også kigge på, om ikke vi skal have vores unge mennesker til at interessere sig for nogle andre teknologier end dem, man arbejder med i folkeskolen. Man kan lave et teknologifag, der byder mere ind på nogle af de moderne teknologier, man har på erhvervsuddannelserne. Det kunne være 3D-printning eller lasercuttere osv., siger Nikolaj Rachdi Bührmann.

Fremtidsmulighederne er gode. Der er løn under uddannelsen og job at få

Jørgen Simonsen, formand for Dansk Byggeri Nordsjælland

Gymnasievane er svær at bryde

Han mener dog, at det grundlæggende er svært at ændre på unges uddannelsesvaner i en kommune som Allerød.

- Ofte vælger de uddannelse efter, hvad deres forældre er båret af, og det, vi kan se i Allerød, er, at mange af forældrene har videregående uddannelser. Derudover har vi også et lokalt gymnasium, og det gør jo, at de unge mennesker tit fristes til at forlænge deres folkeskoleophold i gymnasiet, siger han.

Læs også Kommune hitter med erhvervsuddannelser: Bedste i hovedstadsområdet

Ifølge Dansk Byggeri bør de unge nordsjællændere dog undgå per automatik bare at vælge gymnasiet. En erhvervsuddannelse kan nemlig for mange være et rigtig godt alternativ, mener regionsformand Jørgen Simonsen.

- Fremtidsmulighederne er gode. Der er løn under uddannelsen og job at få. Man kan blive selvstændig eller videreuddanne sig til ingeniør, bygningskonstruktør eller noget helt tredje, og man får lov til dagligt at bruge sine hænder og udfolde sig kreativt, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik