Væbnet røveri i Rema 1000: Politiet søger vidner

Tre maskerede mænd truede sig til kontanter under et røveri mod Rema 1000 i Blovstrød. Nordsjællands Politi hører meget gerne fra vidner.

Søndag aften klokken 20.32 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om væbnet røveri mod Rema 1000 i Blovstrød.

Tre maskerede mænd brugte en pistol eller pistollignende genstand, da de truede en medarbejder i butikken til at udlevere kontanter fra et kasseapparat.

De tre røvere stak derefter af over butikkens parkeringsplads i retning af Blovstrød Kro, og med hjælp fra politihunde mener politiet at vide, at der har holdt en flugtbil parat ved Blovstrødhallen.

Kontakt politiet, hvis du har set noget

Dog er bilens mærke og udseende stadig ukendt, og derfor beder Nordsjællands Politi nu offentligheden om hjælp:

- Det her er noget, vi ser meget alvorligt på. Det er selvsagt voldsomt ubehageligt at blive truet med en pistol, bare fordi man passer sit arbejde, og derfor går vi allerede nu ud og beder borgerne om at henvende sig, hvis de har bemærket noget, siger politikommisær Morten Riisager fra Nordsjællands Politi.

Politikommisæren tilskynder borgere i området til hellere at ringe 114 én gang for meget end én gang for lidt, da politiet gerne vil høre fra alle vidner, der har set noget i området før og efter røveriet fandt sted.

Desuden oplyser Morten Riisager, at politiet allerede har nogle gode spor at arbejde ud fra, men at de ikke vil oplyse mere på nuværende tidspunkt af hensyn til den videre efterforskning.

Politiets signalement af gerningsmændene:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Ambulance

Voldsom arbejdsulykke - mand faldt seks meter ned

klam fyr

Politiet efterlyser mand, der holdt kvinde fast - havde muligvis seksuelt motiv

Knivstikkeri ved Fields3

playMuligt knivstikkeri i Field's - her bliver 16-årig med kniv anholdt

Københavns Byret

74-årig kvinde idømt 12 år i usædvanlig drabssag

Allerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere