Fra tid til anden hører man om tyveri af kørerledninger til togene, fordi de indeholder kobber. Nu er kobbertyvene øjensynligt blevet mere kreative.
I Blovstrød Kirke ved Allerød har de oplevet, at tyve har forsøgt at klippe taget af kirkens kapel. Taget er nemlig lavet af kobber.
Tyveriforsøget er sket i weekenden mellem fredag og søndag, skriver sn.dk.
Efterfølgende har politiet fundet havesakse ved kirken, og der er mærker efter, at tyvene har forsøgt at klippe i taget.
Men tyveriforsøget mislykkedes, og de lykkedes altså ikke med at klippe tilstrækkeligt i kapellets kobbertag.
Kobbertyverier skyldes hovedsdagligt, at skrotprisen på kobber er relativt høj.