Popmusik og retorik deler sogn: Nu vil det skilles

Modsatrettede ønsker for fremtiden fører nu til en deling af Birkerød Sogn, hvis Dronningen altså giver sin tilladelse.

Skal der spilles pop og rock i kirken? Skal gudstjenesterne flyttes til mere børnevenlige tider? Og hvordan skal præsten tale til sognebørnene? 

Det er nogle af de spørgsmål, der deler vandene og meget snart også Birkerød Sogn. I hvert fald hvis det står til menighedsrådets nuværende medlemmer. 

På den ene side står Høsterkøb-Birkerød Listen, der siden kampvalget i 2016 har haft seks mandater i menighedsrådet. På den anden side er Fælleslisten, som har ni mandater. 

- Det er jo næppe nogen stor hemmelighed, at høsterkøberne gerne vil have lov til at sætte deres helt eget præg på kirkelivet i sognet. Det vil i praksis sige, at de gerne vil have lejlighed til supplere musikken ved gudstjenesterne med mere moderne musik, ligesom de gerne vil praktisere kortere bibelske tekster (liturgi, red.), sådan forklarer Karin Løhde i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

TV 2 Lorry har også været i kontakt med den tidligere venstreborgmester, men hun ønskede ikke at uddybe situationen yderligere til kamera. En situation hun ellers betegner som udramatisk. 

Karin Løhde den gang hun stadig var borgmester i Birkerød Kommune. Det var perioderne 1989-1990 og 1994-1998. 
Karin Løhde den gang hun stadig var borgmester i Birkerød Kommune. Det var perioderne 1989-1990 og 1994-1998. 
Foto: Scanpix

Også talsmanden for Høsterkøb-Birkerød Listen understreger, at der ikke er et uvenskab i menighedsrådet. 

- Vi vil bare i to forskellige retninger. I Høsterkøb vil vi gerne spille mere moderne musik, vi vil gerne have, at præsten anvender en mere almindelig retorik, og så har vi flyttet nogle af gudstjenesterne fra kl. 10.00 til 13.00, fortæller Peter Gerlach-Hansen til TV 2 Lorry.

Beslutning ender på Dronningens skrivebord

Både Peter Gerlach-Hansen og Karin Løhde regner med at delingen bliver til virkelighed inden længe. Men i første omgang ligger beslutningen hos Helsingørs biskop og i Kirkeministeriet. Hvis begge parter er positivt stemt for en deling, skal den endelige beslutning tages af Dronning Margrethe på et statsråd. 

Hvis der er grønt lys hele vejen igennem, vil Birkerød Sogn allerede kunne blive delt fra 1. april 2018. Dermed vil det nye Birkerød Sogn dække 11.000 borgere, men Høsterkøb Sogn får 3.000 borgere.  

Den eventuelle delingen af Birkerød Sogn vil blive drøftet tirsdag aften på et møde i Birkerød Sognegård fra klokken 19.00-20.00.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik