Kommune advarer: "Det er ulovligt at færdes på isen"

Der ligger is på søerne flere steder i Nordsjælland, men isen er ikke sikker - og det er ulovligt at færdes på den, advarer kommune.

Selvom det de seneste mange dage har været har været både frostklart og vinterligt, skal man ikke lade sig friste af isen på søerne.

Isen er nemlig fortsat alt for tynd til, at man kan færdes på den. 

I Allerød Kommune i Nordsjælland måler de løbende isens tykkelse i Geddemosen og Arnes mose, når frosten slår ind.

Men først når kommunen vurderer, at isen kan holde, sættes der skilte op om, at isen er sikker til både skøjteløb og færden.

quote Det er vigtigt at slå fast, at det er ulovligt at færdes på isen

Susanne Pingel, driftschef i Park og Vej i Allerød Kommune

Indtil da er det forbudt at færdes på isen alle steder, oplyser kommunen på deres hjemmeside.

Og selvom man måske tænker, at man kun risikerer sine egne våde bukser og kolde ben ved at træde ud på den lokkende is, kan konsekvensen være langt større. 

Det er nemlig decideret ulovligt at færdes på isen, før der er sat skiltning op med tilladelse fra kommunen.

- Det er vigtigt at slå fast, at det er ulovligt at færdes på isen. Der er kun én situation, hvor dét forbud er ophævet, nemlig hvis der skiltes med, at isen er sikker, siger driftschef i Park og Vej i Allerød Kommune, Susanne Pingel, til Allerødnyt.

Isen er ikke tyk nok endnu

Samtidig understreger kommunen, at al færdsel på isen er permanent ulovlig alle steder, hvor de ikke måler isens tykkelse.

- Vi går ud med boremaskiner og tager prøver af isen flere forskellige steder, og isen skal være 14 centimeter tyk, før vi kan erklære den for sikker. Vi har i denne vinter endnu ikke givet grønt lys til færdsel på isen de to steder - vi skal være 100 procent sikker, før vi giver tilladelse, siger Susanne Pingel til Allerødnyt.

quote Med andre ord: Er der ikke et skilt ved søen, der giver grønt lys, er det ulovligt at gå ud på isen

Susanne Pingel, driftschef i Park og Vej i Allerød Kommune

Straffen for alligevel at begive sig ud på det frosne vand er ifølge straffelovens paragraf 18 bøde. 

Desuden understreger Allerød Kommune, at det altid vil være på eget ansvar, når man færdes på isen - uanset om de har vurderet isen til at holde.

- Jeg vil opfordre forældrene til at tage det her emne op med deres børn, så de bliver informeret om, hvad man må og ikke må. Der eksisterer den misforståelse, at man gerne må gå ud på isen, hvis der ikke er skiltet med, at det er forbudt, men de seneste år har det altså været sådan, at vi kun sætter skilte op, når færdsel på isen kan tillades, siger Susanne Pingel og tilføjer:

- Med andre ord: Er der ikke et skilt ved søen, der giver grønt lys, er det ulovligt at gå ud på isen. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik