Forsvarer: 25-årig ville ikke dræbe betjent

Statsløs palæstinenser nægter, at han ville dræbe betjent i Center Sandholm.

Flere svært bevæbnede betjente er onsdag morgen posteret ved Retten i Hillerød.

Årsagen er, at retten holder grundlovsforhør med en 25-årig mand, der sigtes for at have overfaldet en politimand i Center Sandholm.

Betjenten blev stukket mindst tre gange med kniv tidligt tirsdag morgen, fremgår det af den sigtelse, som senioranklager Bente Schnack læser op.

Sigtelsen lyder på drabsforsøg.

Den anholdte, der er statsløs palæstinenser, har sympatier for Islamisk Stat og er angiveligt radikaliseret, oplyste politiet sent tirsdag.

Men offentligheden må ikke høre mandens egen forklaring.

- Politiet skal have mulighed for at holde kortene tæt på kroppen, lyder dommer Lene Ahlers' begrundelse for dørlukning.

Den 25-årig nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarer, advokat Henrik Østergaard.

Med slæbende skridt kommer den unge mand ind i retslokalet iført løstsiddende tøj stemplet med 'Københavns Fængsler. Han har skæg og virker umiddelbart lidt fraværende.

Sikkerhedsopbuddet er ud over det sædvanlige. Alle tilhørere skannes grundigt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik