Borgergruppe kæmper videre: ”Vi fortsætter til den bitre ende”

En borgergruppe, der har stævnet Allerød Kommune for at forhindre en asfaltfabrik, samler nu penge ind til den fortsatte kamp.

Borgergruppen 'En grøn kommune går i sort' er gået i gang med indsamle penge til den fortsatte kamp mod tung industri i Farremosen i Allerød Kommune.

Det oplyser gruppens talsmand Thomas Frisch i et opslag på Facebook, hvor han skriver, at der er brug for mindst 50.000 kroner.

Pengene skal gå til fortsat juridisk bistand, efter at borgergruppen i november 2017 valgte at stævne Allerød Kommune i forsøget på at forhindre en kommende asfaltfabrik, der efter planen skal bygges i området tær på bebeoelse.

quote Hvis undersøgelsen viser, at alt er i orden, så retter vi os efter det

Thomas Frisch, talsmand for borgergruppen 'En grøn kommune går i sort'

Foruden stævningen vil borgergruppen også inkludere Planklagenævnet og forsøge at presse på hos Erhvervsministeriet.

”Til det arbejde har vi brug for fortsat juridisk bistand, og derfor skal vi indsamle mindst 50K kr. og gerne mere, så vi kan fortsætte og yderligere øge presset, for at skabe den politiske vilje til en uvildig undersøgelse af hele dette forløb, og til vi ultimativt kan få lukket af for tung industri i Farremosen," står der i opslaget.

"Vi går hele vejen"

Hidtil har kommunen og borgergruppen nemlig ikke kunnet finde en løsning, der tilgodeser begge parter, men Thomas Frisch mener, at det næste trin burde give sig selv. Borgergruppen ønsker, at der bliver lavet en uvildig undersøgelse, som kommunen ikke selv står bag.

- I stedet for at bruge alle de penge på advokatbistand fra kommunens side, så burde man i stedet bruge pengene på den undersøgelse. Hvis undersøgelsen viser, at alt er i orden, så retter vi os efter det. Vi ønsker kun et samarbejde, men så længe undersøgelsen ikke kommer, så fortsætter vi til den bitre ende, siger Thomas Frisch til TV 2 Lorry.

Han fortæller, at der er god opbakning til pengeindsamlingen. På det seneste borgermøde den 6. marts mødte 150 beboere op på mødet, hvor den nyvalgte borgmester Karsten Längerich, Venstre, også deltog.

- Nu ligger vi ikke alle tal frem, men med de midler, vi har, går vi hele vejen. Vi har sagt til kommunen, at hvis de indvilliger i en uvildig undersøgelse, så sætter vi vores stævning på pause. Det ser vi som en win-win-situation for begge parter, for vi tror, at kommunen i sidste ende vil spare penge på at lave undersøgelsen og ikke betale de dyre advokater, siger Thomas Frisch til TV 2 Lorry.

Thomas Frisch oplyser også, at borgergruppen er blevet inviteret til møde i Erhvervsstyrelsen for at drøfte Farremose-sagen.

På mødet vil gruppen få mulighed for at fremlægge sine synspunkter, ligesom styrelsen vil prøve at svare på spørgsmål.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Svampeceremoni

Ulovlige svampetrip samler folk i fællesterapi

Drone_over_byen

Droner skal søge efter utætte fjernvarmerør om natten

Akvædukt ved Veluwemeer

playUsædvanlig akvædukt kan redde Margretheholm Havn

Borger med handicap

Datter til hjerneskadede Lars: Kommunen mangler empati og logik

Allerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere