Betjent er uden for livsfare efter knivstik

Den politimand, der natten til tirsdag blev stukket ned i Center Sandholm, er nu uden for livsfare. Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

En betjent fra Nordsjællands Politi var i livsfare, efter at han natten til tirsdag blev stukket med kniv under en opgave på asylcentret Center Sandholm ved Birkerød.

SE FLERE BILLEDER FRA LOCAL EYES HER.

Hans tilstand har længe været kritisk, men nu er han meldt uden for livsfare.

LÆS OGSÅ: Efter knivstik: Sandholmgårdsvej afspærret

 

Overfaldet skete cirka klokken 03.30 inde i det nordsjællandske asylcenter. Han blev stukket flere gange i maven.

- Han var alene, da det skete, siger politiets talsmand, Henrik Suhr.

De nærmere omstændigheder har politiet dog først på formiddagen ingen oplysninger om.

I en stor menneskejagt er Center Sandholm spærret af, mens betjente gennemsøger området.

Ved halv ni-tiden oplyser talsmanden, at der foregår en meget stor efterforskning. Men at der endnu ikke er anholdt nogen.

Den sårede betjent blev kørt til Rigshospitalets traumecenter, hvor han blev behandlet. Manden arbejder i Rigspolitiet. De pårørende er blevet underrettet.

TV 2 Lorry følger sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik