To-årig med uforklarligt udslæt afvist af 1813: "Det er farligt"

En praktiserende læge fra Lynge måtte sende en to-årig med udslæt på hospitalet, fordi 1813 havde nægtet.

Christian Heilmann, der er praktiserende læge i Lynge, tilså tirsdagen efter påske en to-årige dreng med 40 i feber og udslæt med små blødninger i huden.

quote Han var indlagt til intravenøs antibiotikabehandling i en uges tid og var megasyg. Det er farligt og uforsvarligt, det der sker derinde, desværre.

Christian Heilmann, praktiserende læge i Lynge

Det kan være symptomer på meningitis eller blodforgiftning.

Selvom drengens mor dagen inden havde ringet til 1813 og sendt fotos af sin søns udslæt, nægtede 1813 at sende en ambulance efter drengen, skriver Dagens Medicin.

Christian Heilmann kalder det en helt "uforståelig praksis".

- Børn med høj feber og uforklarligt udslæt er verdens nemmeste at visitere, for de skal bare tilses. Man kan ikke vurdere det over telefonen, og et billede af et udslæt er ikke godt nok. De skal bare tilses, siger han til Dagens Medicin. 

Christian Heilmann var ikke i tvivl, da han så den to-årige, og han tilkaldte derfor akut en ambulance, og drengen blev omgående indlagt og sat i penicillinbehandling. 

To-årig var megasyg

Christian Heilmann har siden været i kontakt med en læge på det hospital, hvor den to-årige var indlagt. Han fortalte, at drengen i en uge var i behandling med antibiotika for mistanke mod meningokoksepsis. 

Drengen har det godt i dag.

- Men det er egentligt ikke det vigtigste. Han var indlagt til intravenøs antibiotikabehandling i en uges tid og var megasyg. Det er farligt og uforsvarligt, det der sker derinde, desværre. Både på grund af overbehandling, men langt hyppigst, fordi der ikke bliver handlet korrekt på de ting, der bliver sagt, siger Christian Heilmann til TV 2 Lorry.

1813 afviser kritik

Dagens Medicin har fået et skrifligt svar fra Hovedstadens Akutberedskab: 

- Den sundhedsfaglige medarbejder spørger grundigt ind til drengens symptomer for at afklare problemets alvor og karakter. Moderen bliver bedt om at sende billeder af drengens udslæt, lyder svaret fra Hovedstadens Akutberedskab.

Man forkarer yderligere, at 1813-medarbejdere viser billedet af udslættet til en læge, der mener, det "ser fredeligt ud".


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik