Tre unge fuphåndværkere fanget af politiet i Albertslund

Udenlandske håndværkere slipper afsted med at fuppe mange borgere i hovedstadsområdet. Nu har Vestegnens Politi anholdt tre unge irere, som snyder.

Borgerne i Randsager-området i Albertslund var vakse, da Københavns Vestegns Politi tidligere i dag rykkede ud og pågreb tre irere for håndværkssvindel.

- Der er tale om tre irske håndværkere, som kørte i en irsk indregistreret varevogn, siger vagtchef fra Københavns Vestegns Politi, Lars Guldborg, til TV 2 Lorry.

De tre irere blev pågrebet, efter en del beboere i området omkring Randager i Albertslund har rettet henvendelse til politiet. Henvendelserne er sket efter at fuphåndværkerne har ringet på hos beboerne i området.

Læs også: Politiet advarer: Udenlandske fuphåndværkere på spil igen

- Der bliver ringet ti politiet, og vi kommer så og pågriber dem, siger vagtchefen og fortsætter:

- De har ingen arbejdstilladelse, og så overtræder de loven om forbrugeraftaler.

De tre personer bliver sigtet for overtrædelse af loven om forbrugeraftaler - den lov som i gamle dage hed 'Dørsalgsloven'. Håndværkernes forseelse bestod i, at de ikke må opsøge folk for at tilbyde håndværkerhjælp.

Det skyldes, at man som potentiel køber ikke får mulighed for at gennemse kontrakt og træffe et velovervejet valg, når handelen foregår i døråbningen.

- De tre unge mænd har fuppet med rengøring. De har tilbudt at rengøre tage og fliser - men så ikke udført arbejdet eller efterladt et dårligt stykke arbejde hos kunden, siger Lars Guldborg.

De tre irere var henholdsvis 25, 21 og 20 år gamle, og blev idømt en bødestraf på 5.000 kroner per person.

- Bagefter løslod vi dem igen. For de må jo sådan set gerne være her, lyder det fra vagtchefen som slutter:

- Jeg vil opfordre folk til at tænke sig godt om, inden de siger 'ja' til sådan et tilbud.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik