Skudepisoderne fortsætter i Albertslund: Ung mand ramt

En mand i 20'erne er sent i går aftes blevet ramt af skud i Albertslund. Episoden er den femte i området siden natten til mandag.

Endnu engang har et skyderi fundet sted i Albertslund. Denne gang i Bækgården.

Det bekræfter Søren Enemark, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, der også fortæller, at en mand er ramt af skud.

- Klokken 23.07 får vi en anmeldelse af, at man har hørt skud ovre i Bækgården, siger han til Ritzau og uddyber:

quote  Vi har afspærret området og skal selvfølgelig have undersøgt, hvordan tingene hænger sammen. Set i lyset af hvad der ellers er sket i Albertslund, så sætter vi selvfølgelig massivt ind.

Søren Enemark, Vagtchef, Københavns Vestegns Politi

- Der kommer vi frem på stedet og finder umiddelbart en, der er ramt af skud. Der har været ambulancer fremme på stedet, og han er på vej på hospitalet, siger han.

Den såredes tilstand er "stabil", oplyser vagtchef Søren Enemark natten til fredag.

- Han skal opereres igen, men så vidt vi har fået oplyst, er han uden for livsfare, siger vagtchefen.

Offeret er en mand i 20'erne.

Politiet udelukker ikke, at der har været flere på stedet, men kan ikke sige noget om mulige gerningsmænd på nuværende tidspunkt.

- Vi har afspærret området og skal selvfølgelig have undersøgt, hvordan tingene hænger sammen. Set i lyset af hvad der ellers er sket i Albertslund, så sætter vi selvfølgelig massivt ind, siger vagtchefen.

Skyderiet er det femte i Albertslund siden natten til mandag.

Politiet har valgt at indsætte en mobil politistation i området ved Tranehusene, hvor der er skudt fire gange på tre dage.

Området ligger ikke langt fra, hvor der torsdag aften blev skudt.

Tirsdag eftermiddag blev en tilfældig fodgænger ramt af skud på Roskildevej som følge af et skyderi.

Skuddene blev affyret mod en sort BMW fra en lille sølvgrå bil.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik