Skarpskytter havde ham på kornet: Nu er Peter Madsen pågrebet efter fængselsflugt

Bomberyddere, aktionstyrke og kommandocentral var til stede, mens Peter Madsen i et par timer sad placeret på en vej cirka 500 meter fra Herstedvester Fængsel, hvor han var flygtet fra.

Den drabsdømte ubådsbygger Peter Madsen er tirsdag formiddag blevet anholdt efter et forsøg på fangeflugt i Albertslund

Aktionen er lidt efter klokken 13 overstået, og Peter Madsen er nu pågrebet efter flugt og kørt væk. Politiet er dog fortsat massivt til stede i området. 

I en kæmpe politiaktion havde bomberyddere, hundevogne, aktionstyrke og kommandocentral været til stede, mens Peter Madsen sad placeret på en vej cirka 500 meter fra Herstedvester Fængsel, hvor han flygtede fra.

Her sidder Peter Madsen, mens en skarpskytte peger på ham.
Her sidder Peter Madsen, mens en skarpskytte peger på ham.
Foto: TV 2 News

I flere timer har tre skarpskytter på sikker afstand sigtet direkte mod Peter Madsen.

Ifølge Ekstra Bladet havde Peter Madsen taget en kvindelig psykolog som gidsel, som han truede med en pistollignende genstand. Samtidig truede han med at have en bombe spændt fast om livet. 

Fængselsvagterne på stedet vurderede, at gidslet var i åbenlys livsfare, og derfor turde de ikke andet end at lukke Peter Madsen ud fra fængslet, hvor han afsoner en livstidsdom.

Under flugten er han løbet ned ad Roskildevej og endt på Nyvej i Albertslund, hvor han, ifølge et vidne TV 2 har talt med, sad med et bælte omkring livet.

Politiet har afspærret stedet, hvor en flugtfange er blevet anholdt.
Politiet har afspærret stedet, hvor en flugtfange er blevet anholdt.

Bomberydningsholdet har Rullemarie med på stedet, og indsatslederen har gennet journalister længere væk og spærret Nyvej af med en stor vogn.

Det er imidlertid fortsat uklart, hvorvidt Peter Madsen har været i besiddelse af sprængstoffer eller våben, eller om der alene har været tale om trusler.

Peter Madsen flygtede omkring klokken 10, men først klokken 11.19 oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter, at man har anholdt en mand.

Et vidne fortæller til TV 2, at han så, Peter Madsen blive trukket ud af en hvid varevogn af politiet. Vidnet har hørt fra andre, at Peter Madsen forsøgte at flygte fra Herstedvester Fængsel i bilen.

Vidnet fortæller desuden, at han så Peter Madsen bære, hvad der lignede et bombebælte, og at han eftersigende har truet sig ud af fængslet med det. 

Arkivfoto af Peter Madsen.
Arkivfoto af Peter Madsen.
Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau Scanpix

Forsvarsadvokat kender ikke til flugt

Peter Madsens forsvarsadvokat, Bettina Hald Engmark, fortæller til TV 2, at hun ikke ved noget om sagen.

Peter Madsen blev 26. september 2018 idømt fængsel på livstid for drabet på journalisten Kim Wall.

Peter Madsen har siddet fængslet siden den 11. august 2017, hvor han blev reddet i land i Dragør Havn, efter ubåden Nautilus sank i Køge Bugt. Han var tiltalt for drab, anden seksuel omgang end samleje, usømmelig omgang med lig og flere brud på søfartslovgivningen.

Ubådsbyggeren har hele tiden nægtet sig skyldig i både drab og seksuel mishandling, men har erkendt partering, og han har også tilstået brud på søfartslovgivningen, men nægtet, at det skal være sket under særligt skærpende omstændigheder.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Maria-sagen

Politiet leder nu efter forsvundne Maria i skovområde - frygtes dræbt

Retten i Lyngby

Unge dømt - narrede ældre til at købe guldbarrer

Knivstik

Mand stukket ned i Indre By

Brand 1

Kraftig brand i båd - beredskab frygtede, at ilden spredte sig

Albertslund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere